Traktorprisen stiger pludselig i Sverige

Indenfor kort tid stiger eksempelvis prisen på en John Deere traktor med fire procent.

De svenske landmænd kommer til at sluge nogle pæne stigninger på deres maskiner i den kommende tid.

Ifølge den svenske landbrugsavis ATL så regner bl.a. Deutz- og Amazone-importøren Söderberg & Haak med stigninger på ca. tre til fire pct., mens John Deere regner med fire procent.

"Er det 1,5 million, så betyder det 60.000 kr.", lyder det fra Bertil Petterson fra John Deere-forhandleren Värm-Dal & Traktorservice i Karlstad til avisen.

Årsagen til de store stigninger i det svenske maskinmarked er den svenske krones udvikling i forhold til euroen. I sommer svarede en euro til 9,50 skr., mens niveauet pt. ligger i farezonen af 10 kr.

Den danskejede Claas-importør Swedish Agro Machinery overvejer også en justering i priserne.

”Vi står også overfor en justering indenfor ikke alt for lang tid. Kronen plejer at blive stærkere i janaur-februar, men det gør den jo ikke nu, så jeg er bange for, at vi får en justering i februar”, siger Göran Sundqvist fra Swedish Agro Machinery til ATL.

Kommentarer

Sponsoreret indhold

Sponsoreret indhold er artikler produceret af den annoncør, der er angivet i toppen af artiklen. Sponsoreret indhold er betalt af den angivne annoncør og er derfor ikke redaktionelt indhold. Hos LandbrugsAvisen følger vi de gældende retningslinjer for sponsoreret indhold fra Danske Medier, markedsføringsloven og presseetiske regler.