Väderstad-såmaskine nappede 502 hektar på 24 timer
Väderstad melder, at deres Tempo-såmaskine har sat ny verdensrekord.

502,05 hektar med majs.

Så meget klarede en Väderstad Tempo L 16 i løbet af 24 timer, fra 11.-12. april, ved Enying i Ungarn. Sammen med majsen blev der placeret gødning og microgranulat.

"Vigtigst af alt, selvom verdensrekordmaskinen Tempo såede med en hastighed på over 20 km/t, leverede den en overlegen præcision," lyder det fra Mattias Hovnert, salgs- og marketingsdirektør hos Väderstad.

Den hidtidige verdensrekord lød ifølge Väderstad på 448,29 hektar på 24 timer, sået med en 24-rækket maskine med central såtank.

Tempo-maskinen havde 16 rækkeenheder med individuelle så- og mikrogranulattanke og Väderstads Powershoot-udsåningsenhed. Under tryk blæses frøene ned igennem sårøret. Verdensrekordforsøget blev overvåget af et ungarnsk universitet.

Kommentarer

Sponsoreret indhold

Sponsoreret indhold er artikler produceret af den annoncør, der er angivet i toppen af artiklen. Sponsoreret indhold er betalt af den angivne annoncør og er derfor ikke redaktionelt indhold. Hos LandbrugsAvisen følger vi de gældende retningslinjer for sponsoreret indhold fra Danske Medier, markedsføringsloven og presseetiske regler.