Har du login, kan du få en masse ekstra detaljer om traktoren i en længere video.
Den italienske hingst føles kraftfuld og tung. Den vejer et ton mere end de fleste andre traktorer i testen, forklarer TraktorTechs traktorekspert John Christensen og kalder den solid under vores landevejstest i Dollerup Bakker i Midtjylland.
Indenfor i kabinen er der flere lækre detaljer.
- Rattet føles lækket med godt materialevalg. Ens hænder har et godt greb. Sædet er udført i godt og blødt materiale, forklarer han.
Affjedringen får både ris og ros.
- I marken gør forakselaffjedringen et fantastisk arbejde for at give masser af komfort til chaufføren. Kabineaffjedringen er ikke på helt samme niveau. På landevejen kan man nogle gange høre lidt støj fra affjedringen, forklarer han.
Læs meget mere om traktoren i TraktorTech – både i det nyeste magasin fra september og det kommende magasin i november, hvor vi bringer anden halvdel af traktortesten.
Du kan også høre meget mere om testen - og høre, hvem der vinder testen i vores Podcast Maskinitis
Lyt her:
Vil du lytte til vores podcasts fra din mobil, kan du finde dem her:
Spotify Google Podcast (til android) Apple Podcasts (til iPhone)
Se også:
Video 1:
Video: Efter mange års test har vi aldrig set en traktor klare sig så godt
Video 2:
Video: Her er traktoren med den fantastiske kabine
Video 3:
Video: Nærmest den perfekte traktor på vejen
Video 4:
Video: Traktoren giver dig en lækker detalje for kun 1.700 kroner
Syv traktorer i stor international test på dansk grund
Og hvad er det så for en test, vi snakker om?
I septemberudgaven af TraktorTech kan du læse en kæmpe international test, som TraktorTech har foretaget på dansk grund sammen med vores internationale partnere fra Norge, Finland og Holland.
Syv traktorer, inklusiv fire helt nye præserie modeller, i klassen omkring 300 hestekræfter har været gennem vores ultimative traktortest. Traktorerne har dels været i marken på over 100 hektar ved Frederiks i Midtjylland, i transporttest på vejen og prøvet af i en trækkraftstest. Få alle informationer om disse moderne og kraftfulde all-roundere i første del af vores kæmpe traktortest, som du som abonnent på TraktorTech lige nu kan læse i det nye magasin eller den elektroniske epaper-udgave.
De syv traktorer:
Claas Axion 870 C-Matic
Den udvendige side af Claas Axion 800-serien har været på markedet i 12 år nu, og sidste gang traktoren fik en opdatering var i 2019 med en ny stage V motor og Isobus-kompabilitet i Cebis-terminalen.
Deutz-Fahr 8280 TTV
Deuz-Fahr: Det var i 2020 Deutz-Fahr præsenterede sin nye 8280 TTV for at lukke hullet mellem 7- og 9-serien. Traktoren har en ny SDF-udviklet transmission, nye detaljer og nogle ændringer i den 6,1 liters store motor for at få den til at yde den højere effekt.
Massey Ferguson 8S.285
Massey Ferguson er det mærke i testen, som har ændret mest på sin traktor. Hele konceptet blev introduceret i form af 8S-serien tilbage i 2021, og mens dens forgænger havde en af markedets mindste kabiner, har 8S nu markedets formentlig største af slagsen.
McCormick X8.631
X8-serien er stor, især når vi parkerer den ved siden af de andre traktorer. Den har store hjul, stor motorhjelm og stor kabine, men effektmæssigt passer den ind i gruppe, dog som den stærkeste i feltet.
New Holland T7.300
Den nye T7-serie ser måske ikke så meget anderledes ud i forhold til den allerede kendte T7, men den er en hel anden verden i kabinen. Interiøret er moderne og pænt - og så er den nærmest fri for støj.
Valtra Q285
Valtra introducerede sin nye Q-serie i 2022. Den kombinerer en Agco Power motor med en trinløs transmission fra fabrikken i Marktoberdorf. Kabinen i traktoren er traditionel Valtra-stil og velkendt fra de mindre T- og N-serier. Det samme gælder designet af traktoren.
John Deere 6R250
John Deere er let og overskuelig at hoppe op i og køre. Dens Full Auto-indstilling af transmissionen fungerer rigtig godt til stort set alle opgaver, så der er ikke brug for at justere ret meget under kørslen.
Ønsker du at købe det nye TraktorTech med testen, så kan du tegne abonnement på TraktorTech her, både elektronisk og for den trykte magasinudgave.
Relaterede artikler
Kommentarer