Yding Smedie sætter strøm til landsskuet

Yding Smedie & Maskiner er på Landsskuet med specielle nyheder, blandt andet Xpower, som bekæmper ukrudt med strøm.

Når Landsskuet i Herning åbner i dag, torsdag 4. juli, er Yding Smedie & Maskiner nærværende med to markante produktnyheder, nemlig en helt ny zapper ved navn ”Xpower”, som bekæmper ukrudtet med strøm, samt den solcelledrevne og CO2-neutrale markrobot ”Farmdroid”, som kan så og rense på egen hånd.

Yding Smedie & Maskiner har netop indgået en aftale om forhandlingen af den nye zapper med producenten Agxtend.

»Vi er på et tidligt stadie i processen, hvor vi skal have de allerførste zappere ud at køre. Der er tale om et velafprøvet produkt, og vi ved, at mange af vores kartoffelproducenter har brug for et alternativ til nedsprøjtning af kartoffeltoppe før høst«, siger direktør Jeppe Rasmussen, Yding Smedie & Maskiner.

Men den nye XPower kan også bruges til egentlig ukrudtsbekæmpelse i rækkeafgrøder. I modsætning til manuel eller mekaniseret rensning er der med Xpower ingen bevægelse af jorden og planterne forbliver også urørte. Både store og små, høje og lave kulturer kan behandles med strømmen fra Xpower. Energien produceres af maskinens egen generator og virker angiveligt helt ned i rødderne.

»Md Xpower opnår man samme effekt på planten som med glyphosat - bare uden at bruge det«, siger Jeppe Rasmussen.

I år har Yding Smedie & Maskiner også robotten Farmdroid med på Landsskuet. Robotten er 100 procent CO2-neutral og er først i år introduceret på markedet. Farmdroid kører på solceller og både renser og sår afgrøder uden fører eller overvågning. Yding Smedie & Maskiner forhandler robotten og er partner i videreudviklingen af den. Allerede i år kører 12 robotter i danske roe- og rodfrugtkulturer.

Kommentarer

Sponsoreret indhold

Sponsoreret indhold er artikler produceret af den annoncør, der er angivet i toppen af artiklen. Sponsoreret indhold er betalt af den angivne annoncør og er derfor ikke redaktionelt indhold. Hos LandbrugsAvisen følger vi de gældende retningslinjer for sponsoreret indhold fra Danske Medier, markedsføringsloven og presseetiske regler.