Ni tips til den gode tyr - og sådan får han en god start

Her er ni gode tips fra det britiske, hvis din tyr skal lave gode kalve mange år i træk.

Seniorforsker ved Cafre Landbrugsskole i Nordirland, Norman Weatherup, har listet ni tips til, hvordan man sikrer sig en højtydende tyr.

Vi har lånt de ni gode råd fra netavisen farmersweekly.co.uk, og de er følgende:

1. Vacciner mod sygdom

Norman Weatherup forklarer til farmersweekly.co.uk, at man især skal være påpasselig med BVD (bocin viral diarré), som kan gøre tyren ufrugtbar i to til fire måneder.

2. sørg for Korrekt beskårede klove

3. Mål omkredsen af pungen

Sædvolumen og procentdel af sædceller er tæt forbundet med størrelsen på pungen.

Det er bedst, hvis tyrens pung måler 32 cm, når den er 18 måneder gammel, og 34 cm når tyren er 24 måneder gammel.

4. Køb ikke tyrekalve, som er blevet overfodret

Fedtlagre omkring halsen og i pungen har en effekt på tyrens sædproduktion resten af livet.

Det er derfor vigtigt at sikre sig, at tyren ikke er blevet overfodret.

5. Korrekt fodring

Den unge tyr bør ikke udsættes for drastiske kostændringer og bør desuden få suplerende foder de første fire til seks uger på græs.

6. Sørg for en solid stald med høje sidestykker

7. Kun En ko pr. måned af tyrens alder

Unge tyrer har små sæddepoter, og de bør derfor ikke løbe mere end en ko pr. tyrens alder i måneder. Det vil fx sige, at n tyr på 18 måneder maksimalt bør løbe 18 køer.   

8. Tjek tyrens årlige "Mot"

"MoT" er en række retningslinjer til at maximere tyrens ydeevne, se billedet øverst.

Disse retningslinjer bør følges hvert år. 

9. Byt ikke rundt på tyrene

Nogle landmænd bytter rundt mellem flere tyre, men det er ifølge Norman Weatherup ikke holdbart.

Tyre med eventuelt lav fertilitet kan således videregive den dårlige fertilitet til de producerede kalve.  

Kommentarer

Sponsoreret indhold

Sponsoreret indhold er artikler produceret af den annoncør, der er angivet i toppen af artiklen. Sponsoreret indhold er betalt af den angivne annoncør og er derfor ikke redaktionelt indhold. Hos LandbrugsAvisen følger vi de gældende retningslinjer for sponsoreret indhold fra Danske Medier, markedsføringsloven og presseetiske regler.