Nye traktorer på bælter må nu køre på danske veje

Danmark må ikke opretholde særregler på området for bæltetraktorer pga. en EU-forordning, og det betyder, at nye bæltetraktorer må køre på vejen.

"Brugen af bælter har længe været en udfordring for landbruget og maskinstationerne samt andre aktører med tilknytning til landbrugserhvervet". 

Sådan skriver Landtrafik.dk i forbindelse med, at de kan offentliggøre nyt i sagen om brugen af bælter på danske veje.

Det er nemlig nu lovligt for bæltetraktorer indkøbt fra 1. januar 2018 og frem at kører på vejen i Danmark.

Erhvervets organisationer har nemlig gravet dybt i EU-lovgivningen og har fundet ud af, at Danmark ikke kan opretholde gældende regler, når en EU-forordning definerer kravene til bælter.

Organisationerne har desuden været i dialog med Færdselsstyrelsen om dette og notatet med denne konklusion er afleveret til Færdselsstyrelsen. Færdselsstyrelsen har overvejet sagen, og er kommet frem til samme konklusion vedr. bæltetraktorer:
 
"Derfor er det nu fastslået, at traktorer med bælter typegodkendt efter ”Mother Regulation 167/2013” har adgang til Danmark og det danske vejnet. 167/2013 trådte i kraft 1. januar 2018. Det skal understreges, at kun traktorer typegodkendt efter 167/2013 er omfattet. Købere af bæltetraktorer anbefales at være opmærksom på dette i købssituationen. Det er uvist hvor mange bæltetraktorer der pt. er typegodkendt efter 167/2013".

Ovenstående gælder IKKE motorredskaber på bælter, som mejetærskere, finsnittere, roe-/ kartoffeloptagere etc., fordi 167/2013 kun omfatter traktorer.

Afklaring omkring motorredskaber bliver arbejdet på, lyder det.

Derudover ser organisationerne frem til resultatet fra undersøgelse om tunge køretøjers påvirkning af vejene, som i foråret blev gennemført i samarbejde med bl.a. Vejdirektoratet og Færdselsstyrelsen.

Det er deres ambition, at de nuværende bælteregler, der stammer fra 1955, bliver opdateret så de svarer til gældende EU regler.

Pressemeddelelsen er underskrevet af:

Dansk Agroindustri
Dansk Maskinhandlerforening
Danske Kartofler
Danske Maskinstationer & Entreprenører
Danske Sukkerroedyrkere
Landbrug & Fødevarer
SEGES 

Kommentarer

Sponsoreret indhold

Sponsoreret indhold er artikler produceret af den annoncør, der er angivet i toppen af artiklen. Sponsoreret indhold er betalt af den angivne annoncør og er derfor ikke redaktionelt indhold. Hos LandbrugsAvisen følger vi de gældende retningslinjer for sponsoreret indhold fra Danske Medier, markedsføringsloven og presseetiske regler.