Sorte og nødmodne aks koster stort udbyttetab i hvedemarken på sjællandsk bedrift

Udbyttet er faldet 1-1,5 ton på nogle af Råmosegårdens hvedemarker, der er nødmodnet og står med store sorte områder, fortæller Jesper Bendix Augustsen.

Især på Fyn, Sjælland og Bornholm er der de seneste uger konstateret større områder med sorte, nødmodne aks i hveden, der giver færre og meget mindre kerner.

Problemet har de også oplevet på Råmosegården ved Dianalund på Vestsjælland. Det fortæller Jesper Bendix Augustsen, der til hverdag passer grise på en ornestation, men i sin fritid hjælper forældrene med deres hobbylandbrug med 140 hektar planteavl. 

I år skuffede hvedehøsten dog, da store dele af de 62 hektar hvede er nødmodnet, og en del af aksene stod ved høst sorte og opret, da de kun indeholder få og små kerner. 

"En af vores marker med hvedesorten Informer er meget kraftigt ramt, og hele marken har områder med sorte aks, og det har givet et betydeligt udbyttetab. Det er bare så ærgerligt", fortæller Jesper Bendix Augustsen.

Taber et par ton pr. hektar

I markplanen har Jesper Bendix Augustsens forældre både hvedesorterne Informer og Chevignon, og der er stor forskel på, hvor stort et udbytte de to sorter har givet i år.

"Vi kommer til at høste over et ton mere pr. ha. i Chevignonen end i Informer-hveden, der er hårdt ramt. Vi har høstet omkring 7 ton pr. ha eller måske lidt under, og det er et sted mellem 1-1,5 ton lavere end normalt", siger Jesper Bendix Augustsen, der forklarer, at de sorte områder er at finde i hele marken.

"Et forsigtigt bud er, at omkring 30 procent af planterne på marken er blevet sorte, men det kan også være at det reelt er værre".


Jesper Bendix Augustsen har sendt billedet af det nødmodne hvede ind fordi han også synes, at de mange marker, der har været ramt af de sorte aks, hører med i årets afbildning af høsten.

Har ramt mange marker

Fra Seges lyder det, at der de seneste uger er fundet en del marker med sorte, nødmodne aks i hvede på både Sjælland, Fyn og Bornholm, mens der kun har været få tilfælde i Jylland. Årsagen har været diskuteret, og først troede landets planteavlskonsulenter, at der var tale om angreb af skadedyr. 

Den foreløbige konklusion er i stedet landet på, at hveden er nødmodnet fordi den er blevet stresset af det omskiftelige vejr, der bød på en meget våd og fugtig maj, der blev fulgt af en meget tør og varm juni og juli. Siden er hveden mange steder blevet sort, fordi den sekundært er blevet angrebet af sortskimmelsvampe. 

Det skriver Seges blandt andet på Facebooksiden 'Planteværn - med Ghita i marken'.

Også Jesper Bendix Augustsens og hans forældre har undret sig over årsagen til de sorte aks.

"Det er ikke pletter i marken, det er ikke eksempelvis ikke pletter på dårligere jord. Det er at finde i hele marken, og tager man et aks, kan man måske nulre tre-fire kerne ud, men de er bitte små", forklarer han.

De første tegn på nødmodning opdagede de ved T3-sprøjningen, hvor dele af fanebladet var blevet gult og rødt, hvilket tydede på septoria-symptomer, fortæller han.

"Men vi havde sprøjtet, så det kunne ikke være det. Så det skyldes formentlig stress i planten, som Seges mener".

Højere foderpriser kan redde indtjeningen

På de andre marker har rapsen og vårbyggen givet en middelhøst, og familien glæder sig derfor over, at priserne på foderhvede er høje i øjeblikket.

"Prisen på foderhvede ligger omkring 25 kroner højere end sidste år, så det må vi bare glæde os over og håbe, at de gode priser kan trække resultatet af høsten lidt op trods det lave udbytte", forklarer han.


Regnskyerne hænger og truer i horisonten, og der kom rigeligt med vand lidt længere nede ad vejen. Høsten blev klaret med en Case IH aksial Flow 2388 fra 2000. Foto: Jesper Bendix Augustsen

Høst mellem bygerne

På Råmosegården mangler de nu kun ganske få timer i marken før høsten er overstået. 

Høståret 2021 har for Jesper Bendix Augustsen og familien ikke kun været kendetegnet af de ærgerlige hvedehøst, men også af det tilbagevendende regnvejr, der har tvunget de store maskiner til at høste mellem bygerne. 

"Billedet (det lige ovenfor red.) blev taget en aften, hvor vi var meget i tvivl om vi skulle starte mejetærskeren, for bygerne hang lige omkring os, men vi slap billigt med nogle få dryp - men bare en kilometer længere nede ad vejen kom der bare vand", siger Jesper Bendix Augustsen om billedet.

Med det indsendte foto deltager Jesper Bendix Augustsen i konkurrencen Skyd Høsten Bedst.

Skyd Høsten er et samarbejde med Gjensidige. Få gode råd til en sikker høst og deltag i vores høstquiz her. Så er du med i lodtrækningen om en DJI Mavic Air 2 Drone til en værdi af 7.990 kroner.

Faktaboks

Skyd Høsten 2021 - Sådan gør du

Skyd Høsten Bedst:

Send dit mest skæve, underfundige, flotte, hyggelige eller stemningsfyldte billede ind.

  • 1. præmien er en høstfest til en værdi af 25.000 kr.
  • Ugevindere får tilsendt en stor Skyd Høsten-lagkage, værdi 700 kr.
  • Ugevindere trækkes fra uge 28.
  • Blandt alle indsendte billeder trækkes der lod om en Sonos Move trådløs højtaler til en værdi af ca. 3.000 kr.
  • Blandt alle indsendte billeder trækkes der lod om 5 x 1 årsabonnement på Mark, Kvæg, Svin, Kødkvæg eller TraktorTech, værdi op til 1.567,50 kr.

Skyd Bedste Video:

Skyd bedste høstvideo og vind en Apple iPhone 12 Pro 128GB til værdi af ca. 8.900 kr.  

Videoen må maks. være 6 minutter lang og må ikke indeholde musik, du ikke har rettigheder til.

Skyd Høsten Først:

Alle 13 afgrøder er indsendt og vinderne har modtaget et SuperGavekort til på 800 kr.

Sådan deltager du:

Betingelser for at deltage:

I alle konkurrencer er det en betingelse for at vinde, at ejer, forpagter, driftsleder eller maskinfører på det høstede areal er villig til at fortælle mere om høsten.

Alle indsendte billeder, videoer og kommentarer skal være fra 2021.

Udvalgte billeder og videoer bliver vist på landbrugsavisen.dk, og de bedste fotos bliver trykt i LandbrugsAvisen.

Alle præmier udloddes af LandbrugsAvisen i samarbejde med Gjensidige.

Alle, også ikke-landmænd, kan deltage i konkurrencen dog ikke medarbejdere ved LandbrugsMedierne og Gjensidige. LandbrugsAvisen forbeholder sig ret til at anvende indsendte billeder og tekst vederlagsfrit i LandbrugsMediernes trykte og elektroniske medier. Fotos og tekster må ikke fremstå stødende, indeholde klare reklamebudskaber eller krænke ophavsrettigheder. De fulde konkurrencebetingelser kan læses på hjemmesiden. 

Emneord PLUS; Skyd høsten 2021, Top2

Kommentarer

Sponsoreret indhold

Sponsoreret indhold er artikler produceret af den annoncør, der er angivet i toppen af artiklen. Sponsoreret indhold er betalt af den angivne annoncør og er derfor ikke redaktionelt indhold. Hos LandbrugsAvisen følger vi de gældende retningslinjer for sponsoreret indhold fra Danske Medier, markedsføringsloven og presseetiske regler.