Arla klar til at udvide: Køber stor byggegrund

Tre hektar købt i Holstebro til en mulig udvidelse.

Arla har sikret sig en stor byggegrund i Holstebro. Byggegrunden ligger på Hjemvej, hvor Ikast Betonfabrik lå tidligere.

Grunden ligger lige overfor de to Arla-mejerier Holstebro Smørmejeri og Holstebro Flødeost, hvor Arla stort set har udnyttet de eksisterende knap 10 hektar. Den nye grund er 28.500 kvm stor svarende til knap tre hektar.

Ifølge Arlas kommunikationsdirektør er der ingen aktuelle planer om at bygge på grunden:

”Mejeriet på Hjermvej er strategisk et ekstremt vigtigt mejeri, der producerer nogle af Arlas bedst sælgende produkter. Vi har derfor købt grunden for at fremtidssikre en potentiel udvidelse af mejeriet”, siger Theis Brøgger, til Holstebro Dagblad.

”Vi kan se, at med den vækst, der er specielt på Holstebro Smørmejeri, så kan en udvidelse komme på tale”.

Udover Holstebro Smørmejeri og Holstebro Flødeost har Arla et tredje mejeri i Holstebro nemlig Arla Hoco, der producerer proteinpulver.

Der er cirka 600 ansatte på de tre Arla-mejerier i Holstebro.

Emneord Arl; mejeri; Holstebro

Kommentarer

Sponsoreret indhold

Sponsoreret indhold er artikler produceret af den annoncør, der er angivet i toppen af artiklen. Sponsoreret indhold er betalt af den angivne annoncør og er derfor ikke redaktionelt indhold. Hos LandbrugsAvisen følger vi de gældende retningslinjer for sponsoreret indhold fra Danske Medier, markedsføringsloven og presseetiske regler.