L&F: Her er seks myter om landbrugspakken
Landbrug & Fødevarer gør op med myter om Landbrugspakken.

Der er mange gode elementer i fødevare- og landbrugspakken, som Landbrug & Fødevarer opfatter som et stort gennembrud og et opgør med årtiers miljøregulering.

Pakken har naturligt nok ført til en del debat, og det kan være svært at finde ud af, hvad der er op og ned i den debat.

Derfor har Landbrug & Fødevarer set de seks mest udbredte myter efter i sømmene og giver dem et par ord med på vejen.

Nedenstående er Landbrug & Fødevarers kommentarer til de myter, der eksisterer.

1. myte: 30 års miljøindsats sættes over styr

En af de mest fremtrædende myter siger, at de sidste 30 års miljøindsats, som vi nu så småt er begyndt at se resultaterne af, sættes over styr med aftalen. Intet i aftalen tyder dog på det.

Målet med aftalen er at omlægge miljøreguleringen af landbruget til en målrettet regulering. Tankerne om en målrettet regulering stammer fra Natur- og landbrugskommissionen, hvor en bred vifte af interessenter blev inddraget. En målrettet regulering fokuserer indsatsten, hvor den er effektiv, og hvor der er et behov. Omlægningen er en gevinst for både miljø og landbrugserhverv, fordi det er muligt at få mere miljøeffekt for en mindre indsats i forhold til den gamle regulering, hvor alle er underlagt samme restriktioner.

En af grundstenene i aftalen er, at der skal skabes vækst og beskæftigelse i samspil med natur og miljø. Derfor står der bl.a. i aftalen, ”at det skal forhindres at ændringerne af miljøreguleringen fører til en forringelse af vandmiljøets tilstand”.

Aftalen sætter ydermere penge af til yderligere målinger i miljøet, så udviklingen følges meget tættere end før. Det betyder, at der fremadrettet kan måles på hele det danske areal, som det fagligt set giver mening at måle på i forhold til nu, hvor der kun måles på ca. halvdelen af landet.

Der er derfor ingen grund til at tro, at aftalen vil sætte de sidste mange års miljøindsats over styr. Aftalen fjerner forældet, omkostningsfuld regulering, og erstatter den med nye målrettede tiltag.

2 myte: Der kommer mere kvælstof ud i vandmiljøet

I debatten har en af påstandene været at når landmændene grundet aftalen får mere gødning til deres afgrøder så siver der også mere ud i havet. Ifølge aftaleteksten og miljøvurderingen af forslaget om mere gødning er der dog ikke noget at være bekymret for.

Tværtimod falder kvælstofudledningen med over 7.000 ton frem mod 2021. De ton vil tilmed være målrettet de fjorde og kystvande, hvor der er et behov, og vil derfor have en større miljøeffekt end før omlægningen af miljøreguleringen.

Ny viden har vist, at generelle restriktioner på landmandens brug af gødning ikke er et omkostningseffektivt virkemiddel til at reducere kvælstofudledningen. Derfor fjernes restriktionerne og erstattes af andre målrettede virkemidler. Indtil omlægningen af kvælstofreguleringen til en målrettet regulering er helt indfaset, vil en midlertidig forpagtningsordning og nogle kollektive frivillige virkemidler mm. sikre, at kvælstofudledningen ikke stiger.

Aftalen har ikke ændret på målsætningen, som er en kvælstofudledning, der sikrer god økologisk tilstand i vandmiljøet i forhold til EU's vandrammedirektiv.

Bekymringen for mere kvælstof i vandmiljøet er ubegrundet, da udledningen falder frem om 2021.

3. myte: Der kommer mere iltsvind i fjordene

En tredje myte er, at aftalen vil resultere i at fjordene forurenes med næringsstoffer, der vil betyder mere iltsvind og døde fisk. Det er muligt at fremtiden bringer mere iltsvind, men ikke på grund af Fødevare- og landbrugspakken.

Iltsvind opstår på grund af de fysiske forhold i vandområdet, næringsstoffer og temperatur. Fødevare- og landbrugspakken medfører ikke, at der tilføres flere næringsstoffer til fjordene, snarere tværtimod (Se ovenstående punkt for nærmere forklaring) og medvirker derfor ikke til mere iltsvind. Temperatur og vindforhold spiller en større rolle, når der er iltsvind. For det første kan vandet indeholde mindre ilt, når temperaturen øges og dermed bliver koncentrationen hurtigere kritisk lav. For det andet går iltforbrugende processer hurtigere, så ilten bruges hurtigere op. Endeligt så kan en øget temperatur forstærke lagdelingen af vandet, så bundvandet afskæres fra nye iltforsyninger. Her er vinden også en væsentlig faktor, der kan opblande vandet og forsyne bunden med frisk ilt. Temperaturen er steget med 1-1,5°c i de sidste 30-40 år, vindhastigheden er aftaget siden 1980erne, og der er tendens til, at den er lavere i iltsvindsmånederne. Begge forhold øger risikoen for iltsvind. Hvis de tendenser fortsætter, kan der komme hyppigere iltsvind i fjordene.

Udsigt til rekordhøst: Ekstra N fylder 44.000 lastbiler med kornMark Tirsdag 26. januar 2016 · 07:20

Miljøet er komplekst og påvirkes af mange forskellige faktorer såsom klima, næringsstoffer, fiskeri. Det er vigtigt at se på alle dele af økosystemet for at få et korrekt billede af miljøtilstanden og årsager til den.

4. myte: Grundvandet tager skade

Det er ikke sandt.

Indtil omlægningen af kvælstofreguleringen er helt indfaset, sikres grundvandet med andre tiltag, så det ikke tager skade i processen. I aftalen står der, at der laves en forpagtningsordning, der vil ”blive dimensioneret, således at den kan hindre tilbagegang i miljøtilstanden for både grundvand og kystvande”.

Det er dokumenteret af GEUS, at nitratindholdet i nydannet grundvand generelt har været faldende siden 1980 og har altså ikke forbindelse til de sænkede gødningsnormer, der blev indført i 1998. Samtidig er der sket meget inden for næringsstofudnyttelse, der betyder, at nitratindholdet fortsat falder mange steder. Fx bliver husdyrgødningen udnyttet langt bedre i dag, der er udviklet nye sorter, som optager flere næringsstoffer, der er flere vintergrønne marker, som holder på næringsstofferne, og der er EU krav om miljøfokusområder.

Sikring af grundvandet er en del af pakken, og det vil derfor ikke tage skade.

5. myte: Naturen forsvinder

Aftalen fjerner kravet om 25.000 hektar randzoner, der er dyrkningsfri zoner omkring søer og vandløb. Der er derfor en bekymring for at Danmark taber noget natur. Godt nok forsvinder en del af randzonerne, men aftalen indeholder til gengæld andre naturtiltag med større naturværdi end randzoner.

En del af randzonerne forsvinder som følge af aftalen, men en stor del af de 25.000 hektar forventes at bliver liggende. 7.000 hektar randzone er fx udpeget som § 3 område. De er derfor beskyttede og må ikke tages med i landbrugsdriften igen. Derudover er der krav fra EU om, at en vis andel af bedriftens areal skal udlægges som miljøfokus områder. Her kan randzoner indgå og vurderes at være en attraktiv måde at opfylde forpligtigelsen på. Forventningen er derfor, at en del randzoner også vil blive liggende til opfyldelse af det krav.

I forhold til fremgang i naturarealer sikres der med aftalen midler til en række tiltag:

En fremgang i plejede naturarealer på ca. 9.500 hektar, et stenrev i Limfjorden, der ventes at have en række positive effekter på naturen. Desuden prioriteres en stigning i det økologiske areal på årligt 5.500 hektar i 2017-2020 med tilhørende effekter på biodiversitet.

En randzone må omlægges med jævne mellemrum, hvilket betyder, at den selv ikke i længden opnår stor naturværdi. Plejede naturarealer og stenrev er derimod tiltag med høj naturværdi og med plads til, at naturen kan udvikle sig over mange år.

Regeringen har varslet en naturpakke i løbet af foråret. Det er derfor ikke overaskende, at fødevare- og landbrugspakken ikke bugner med naturtiltag, da de må forventes at blive samlet i det kommende udspil.

6. myte: De små vandløb ødelægges

En myte lyder, at alle små vandløb fjernes fra planerne og miljøtilstanden i dem herefter ødelægges. De er rigtigt, at de små vandløb skal vurderes på baggrund af opdaterede faglige kriterier, men kun nogle udgår af planerne, og de er stadig beskyttede af anden lovgivning.

De vandløb, som er gravede eller har begrænset økologisk potentiale kan efter vurderingen tages ud af vandområdeplanerne, og de små, værdifulde vandløb kan forblive i planerne. Vurderingen bliver kvalitetssikret af vandrådene, der på baggrund af deres lokale viden, melder tilbage om de er enige eller uenige i afgrænsningen.

De små, flade, ofte kunstigt gravede vandløb er typisk meget vigtige for afvanding af marker og boligområder. Hvis vand ikke ledes hurtigt nok væk fra markerne mistrives afgrøderne ligesom en potteplante, der får for meget vand. Indsatsen, der mange steder er nødvendig for at opnå god tilstand, vil betyde at vandstanden i vandløbene stiger og har derfor store økonomiske omkostninger til følge, fordi planterne får rødderne i vand, så udbyttet på marken falder.

Vandløbsloven fastslår, at der skal tages hensyn til miljøet. Den gælder stadig for de små vandløb, der muligvis udgår af planerne, så miljøhensynet skal stadig vurderes ved forvaltningen af dem. De bliver derfor ikke udgravet eller ødelagt.

De små vandløb ødelægges derfor ikke. Indsatsen prioriteres der, hvor der er potentiale for opnåelse af god tilstand, og de vandløb, der ikke længere udgår af vandområdeplanerne, forvaltes forsat under hensyntagen til miljøet.

Kommentarer

Sponsoreret indhold

Sponsoreret indhold er artikler produceret af den annoncør, der er angivet i toppen af artiklen. Sponsoreret indhold er betalt af den angivne annoncør og er derfor ikke redaktionelt indhold. Hos LandbrugsAvisen følger vi de gældende retningslinjer for sponsoreret indhold fra Danske Medier, markedsføringsloven og presseetiske regler.

Tre mænd gik i tegnestue

Skrevet af Anonymous (ikke efterprøvet) On the 0 Comments

Det er nok de færreste, som har brugt juledagene på at tegne stald, men det var ikke desto mindre, hvad Holger Andersen og sønnerne Per og Dan gjorde i 2013.

Igennem en længere årrække havde de ventet på, at mælkeproduktionen blev givet fri af kvoterne, og at lejligheden skulle benyttes til at bygge en ny kostald.

»Vi havde aldrig konkret snakket om, hvordan stalden skulle være, men i julen 2013 skulle der ske noget. Far og Dan gik ind i hver sin stue, og jeg tog hjem. Og så tegnede vi tre skitser, som blev lagt frem på køkkenbordet,« husker Per Richard Andersen.

Trods tre forskellige kuglepenne var de tre forslag forbløffende ens. Malkestald frem for malkerobotter, halmkummer frem for sandsenge og en malkestald med god kapacitet for at nævne nogle detaljer, de to generationer var enige om.

»Vi foretrækker afprøvede løsninger, som er til gavn for både os og køerne,« pointerer Holger Andersen med hentydning til malkestalden, som med 32 pladser har god kapacitet til de 220 køer, som stalden skal rumme med tiden.

»Vi har ikke lyst til at bruge mange timer i malkestalden hver dag, og køerne skal helst ikke vente for længe på at blive malket. Det talte for at bygge en malkestald med god kapacitet,« uddyber han. Det tager i øjeblikket halvanden time for én person at malke de 150 køer inklusiv vask.

For at sikre et jævnt flow og mulighed for at differentiere fodringen er malkestalden tilmed udstyret med kraftfodertildeling.

Trods skitserne blev der dog også plads til spontane ændringer undervejs i byggeprocessen. Det er boksen ved siden af returgangen fra malkestalden et bevis på.

»Vi skal bruge den til at indrette en afdeling til klovbeskæring. Det var en fornuftig måde at bruge et ellers tomt hjørne på, og det er let at sortere køer fra, når de alligevel forlader malkestalden,« fortæller Per Andersen.

Peter W. Mogensen
Yes

Skrevet af Anonymous (ikke efterprøvet) On the 0 Comments
Untitled image

På generalforsamlingen i LandboThy udtrykte afgående bestyrelsesformand Morten Yde bekymring over et presset erhverv med fremhævelse af bl.a. den omfattende mediestorm, nødlidende bedrifter og lave afregningspriser. Men han opfordrede samtidig alle landmænd til at huske på, hvorfor de valgte netop dette erhverv.

»Min opfordring er, at I tager en timeout og tømmer hovedet for økonomi, nøgletal, bankmøder osv. Inddrag familien og få livskvaliteten og de bløde værdier i fokus. Hold fokus på de lyspunkter, der trods alt er i horisonten, men frem for alt husk hvad der er vigtigst i hverdagen«. Formanden berettede desuden om et solidt resultat for foreningen, der er i stabil drift og gearet til fremtiden. En fremtid med endnu en minister, der vil erhvervet.

Et punkt, der også fyldte på generalforsamlingen, var, at formand Morten Yde stopper efter 11 år i bestyrelsen. Der var mange rosende ord til den afgående formand for en altid konstruktiv dialog, initiativ og et godt samarbejde.

Næstformand Leif Gravesen, der via sin tidligere post som formand i Planter & Miljø har siddet i bestyrelsen siden 2005, blev valgt direkte til bestyrelsen denne gang.

Ud af bestyrelsen træder også Jacob Sejersbøl og Kristoffer Kappel, og ind træder Mette Iversen på genvalg og nyvalgte Preben Nielsen.

Aftenens gæstetaler, Torsten Schack Pedersen, MF (V), takkede også formanden for samarbejdet og havde desuden fokus på den seneste tid på Christiansborg.

»Den kampplads, I har set den seneste tid, vil fortsætte. Derfor er det vigtigt, at vi får fakta og input ude fra virkeligheden på bordet. Kampen skal tages, og så håber jeg, at de gode argumenter og fakta sejrer,« afsluttede han en vellykket generalforsamling.

Landbrugsavisen.dk
Yes
  • LandboThy
  • 662 aktive medlemmer - 261 interesse-medlemmer
  • Yder også rådgivning til medlemmer af Mors-Thy Familielandbrug
  • Har til huse i Videncenter Thy-Mors, Thisted, hvor Dyrlægegruppen Thy, LE34, indkøbsforeningen Agro Nord og en række andre mindre virksomheder også har adresse.

 

Skrevet af Anonymous (ikke efterprøvet) On the 0 Comments
Untitled image

Her i Vestjylland holder vi de aftaler, vi indgår«.

Så kontant lyder kommentaren fra Niels Jørgen Madsen, Sommersgaard, om den retssag, som Landbrug & Fødevarers advokat, Håkun Djurhuus, onsdag fremlagde ved Vestre Landsret på vegne af Sommersgaard.

Niels Jørgen Madsen er en af hovedpersonerne i den principielle sag, der handler om retten til at omlægge 10 hektar i et Natura 2000-område fra græs til græs. Det er tilladt i fredningsbestemmelser fra 2004, men i 2014 træffer Natur- og Miljøklagenævnet en anden afgørelse, der går i modsat retning. Værnengene ved Ringkøbing Fjord ligger i et Natura 2000-område og i forlængelse af Tipperne, som er fuglereservat.

»Det er egnens DNA, man angriber med afgørelsen fra Natur- og Miljøklagenævnet,« konstaterer Niels Jørgen Madsen.

Onsdag havde han taget turen til Landsretten i Viborg sammen med formanden for Sydvestjysk Landboforening, Claus Christensen, og godt andre 40 landmænd fra hjemegnen, som er medlemmer af et af de tre selskaber, som har dyr gående på Værnengene.

Arealet har været omfattet af en række frivillige naturbeskyttelsesaftaler siden 1991, og i 2012 godkendte kommunen en omlægning fra græs til græs. Den godkendelse blev imidlertid ophævet af Natur- og Miljøankenævnet 2013, og i 2014 traf nævnet en central afgørelse om, at arealet er omfattet af § 3, og at omlægning kræver en dispensation.

»Vi har været nødt til at tage den her sag videre, fordi den er helt principiel set med vores øjne. Man efterlyser frivillige naturtiltag, men der er ikke megen frivillighed i den her sag. Samtidig mener vi ikke, at det går ud over naturkvaliteten overhovedet, at landmændene får lov at lægge de her græsmarker om, der vil fortsat være en meget høj naturkvalitet,« siger Claus Christensen.

 

Landbrugsavisen.dk
Yes

Sagen kort:

  • Sagen om Værnengene handler om retten til at omlægge 10 hektar i et Natura 2000-område fra græs til græs og er en vigtig principiel sag for Landbrug & Fødevarer.

Skrevet af Anonymous (ikke efterprøvet) On the 0 Comments
Untitled image

Noteringerne for smågrise og slagtesvin i 2015 var ikke værd at skrive hjem om for de fleste producenter.

Men 2015 bliver overgået positivt af 2016, hvis man skal tro udmeldinger i løbet af den seneste uges tid fra de to markedsanalytikere, Karsten Flemin fra Landbrug & Fødevarer og Markus Fiebelkorn fra Danske Svineproducenter.

Karsten Flemin fremlagde sin betragtninger på Danvets årsmøde i sidste uge.

»Jeg tror ikke, der er grundlag for at ændre vores prisprognose for nuværende. Jeg tror og håber, at 8,40 kr. er bunden for slagtesvinenoteringen. Prognosen siger 9,75 kr. i 2. og 3. kvartal, men det vil kræve fornuftigt grillvejr i Europa. Det var rigtig dårligt i 2015, men en højere notering vil kræve godt grillvejr i forsommeren. Det har meget stor betydning for noteringen,« sagde han, der tror, at noteringen for slagtesvin i gennemsnit minimum når niveauet fra 2015.

Muligheder for fremgang for smågrisene

Markus Fiebelkorn fortalte ved et medlemsmøde hos Danske Svineproducenter i den forgange uge om positive takter for smågriseproducenterne som følge af opgørelser over sobestandene. Her er særligt Polen hårdt ramt af den aktuelle krise.

»Mange soholdere stopper i Polen. Det er først og fremmest de små, der lukker ned. Heldigvis er der flere soholdere end slagtesvineproducenter, der lukker, ellers var der ingen at sælge smågrise til,« påpegede han.

Han ser et boomende marked for afsætningen af smågrise til Polen.

»Vi eksporterer fire mio. smågrise til Polen i 2015, men det tal regner jeg med stiger med 1,1-1,5 mio. grise i år. Om tre år tror jeg, at halvdelen af alle danske eksporterede smågrise går til Polen,« sagde Markus Fiebelkorn.

Karsten Flemin ser også betydelige muligheder i Polen:

»Polen har mistet 100.000 søer på et år. Det er to mio. smågrise, der mangler. Her er Danmark et naturligt marked at hente smågrise,« sagde han.

Længere transport

Markus Fiebelkorn ser en tendens i retning mod, at smågrisene generelt skal fragtes længere end hidtil - herunder til Italien, som er et stadigt vigtigere marked.

NordWest-noteringen følges tæt hos Danske Svineproducenter. Trods manglende stigninger for noteringen, der sætter prisen på 30 kgs-grise, i de seneste uger, forventer Markus Fiebelkorn en yderligere stigning fra det nuværende niveau på 42 euro.

»Jeg håber på en yderligere stigning til 44-45 euro, fordi vi har set en stigning på slagtesvinenoteringen i Tyskland på 5 eurocent i sidste uge. Samtidig kommer bunden ikke så langt ned i efteråret, som vi var vidne til i 2015. Alt i alt tror jeg på en lidt højere gennemsnitlig pris end i 2015,« sagde han.

Søren Tobberup Hansen
Yes

Skrevet af Anonymous (ikke efterprøvet) On the 0 Comments
Untitled image

Så kontante var ordene fra formand for Sønderjysk Familielandbrug Antoni Stenger på generalforsamlingen i Agerskov, hvor over 80 medlemmer deltog.

Formanden mente, at Simon Kollerup (soc.) skal holde sig til sandheden i stedet for at påstå, at nu var gødningen givet fri, og landmændene kan gøde som de vil.

Samtidig opfordrede han de konservative til at opføre sig som et anstændigt støtteparti frem for at profilere sig som et grønt parti på landbrugets bekostning. »De konservative har i den grad fyldt grus i maskineriet hos blå blok med deres uanstændige jagt på Eva Kjer Hansen.«

Antoni Stenger forklarede, hvordan K har givet erhvervslivet en iskold klima-skulder. »Sammen med rød blok forlanger de en 40 procents reduktion af CO2-udslippet i Danmark i 2020. Det vil koste landbruget i Danmark 6 mia. kr., selv om vi allerede nu har verdensrekord i reduktion af drivhusgasser,« sagde formanden.

»Hvorfor sætte vækst og økonomi på spil for tre procents signalværdi?« spurgte formanden, som kom med flere forslag til, hvordan Danmark kan forbedre mulighederne i landbruget.

Den økonomiske krise i landbruget ligger Familielandbruget meget på sinde, ikke mindst fordi det skræmmer de unge væk fra erhvervet. Vi skal have de unge landmænd i gang og gælden på bedrifterne ned. Men det kommer ikke af sig selv,« mener Antoni Stenger som foreslår: Jordfordeling, sælgerpantebreve og statsgarantier for at få generationsskiftet i gang i landbruget.

»Der sker meget få investeringer i landbruget, og det betyder, at produktionsapparatet nedslides. Vi må ikke sidde med hænderne i skødet i Danmark.

Der er mange muligheder for at hjælpe erhvervet på vej. Vi skal bare have politikerne med på ideen,« sagde formanden, som adskillige gange har været på Christiansborg for at fremlægge diverse sager. Senest har bindestaldene fået forlængelse med fem år, før forbuddet træder i kraft. Det er for en stor del Antoni Stengers fortjeneste.

Formanden for Sønderjysk Familielandrug blev da også genvalgt på årets generalforsamling, sammen med Henry Aagaard og Christian Jensen, der blev valgt til bestyrelsen.

Landbrugsavisen.dk
Yes

Skrevet af Anonymous (ikke efterprøvet) On the 0 Comments
Untitled image

På Thise Mejeri er man godt tilfreds, når der bliver kigget på regnskabet for sidste år. Resultatet er nemlig på 29,5 mio. kr. Det er væsentligt bedre end de udmeldte forventninger på 20 mio. kr. og forrige års resultat på 21,5 mio. kr.

Mejeriets indtjening udtrykt i øre pr. kg mælk for 2015 blev på 378 øre pr. kg standardmælk mod et resultat på 377 øre pr kg i 2014. Denne indtjening sikrede mejeriet konkurrencedygtighed mht. mælkeprisudbetaling til andelshaverne. Samtidig steg egenkapitalen fra 68,6 mio. kr. i 2014 til i alt 87,7 mio. kr. i 2015.

Mejeriet oplyser, at den gode indtjening skyldes et samspil af gode markedsprisvilkår, en øget forædlingsgrad og effektivisering i produktion.

Forventning til fremtiden

Mejeriet har også positive forventninger til 2016. De positive forventninger bygger på, at mejeriet gennem årelange partnerskaber forventer en fortsat udvikling i salg og aktivitet på hjemmemarkedet. Mejeriets eksportsalg til de nære vesteuropæiske eksportmarkeder forventes også at stige i værdi.

Ledelsen forventer, at Thise Mejeri med indgangen til 2016 igen har sikret sig det nødvendige mælkeråvaregrundlag fra egne andelshavere. Faktisk forventer man klart større mælkemængder fra eksisterende andelshavere i løbet af 2016. Ikke mindst fordi mejeriet fik tilknyttet yderligere fem nye andelshavere med indgangen til 2016.

Aage J. Iversen
Yes

Thise i 2015-tal

  • Økologisk mælk: 99 mio kg (94 i 2014)
  • Resultat: 29.5 mio kr (21.4 i 2014)
  • Indtjening: 378 øre pr kg (377 i 2014)

Skrevet af Anonymous (ikke efterprøvet) On the 0 Comments
Untitled image

I sidste uge valgte Kolding Herreds Landbrugsforening (KHL) en ny formand. Han hedder Hans Damgaard, er svineproducent i Hejls, og har været næstformand i foreningen det seneste år. Med tre små døtre derhjemme lå det ikke i kortene, at han skulle kaste sig ind i foreningsarbejdet, da han for to år siden blev spurgt, om han havde lyst til at lave noget bestyrelsesarbejde i landbrugsforeningen.

»Jeg er kun 36 år og min yngste er lige fyldt tre år, men man får jo ikke altid lov at skrive hele manuskriptet selv,« konstaterer han.

Hans Damgaard har endnu ikke helt fornemmelse for, hvor meget tid, posten kræver, men glæder sig blandt andet til samarbejdet med de andre landboforeninger. Han er fjerde generation i familien med bestyrelseposter i landbruget, hans far Jørgen sidder i Danish Agros bestyrelse.

»Jeg er opdraget til, at man skal hvis man har muligheden og evnerne, forklarer han.

Landbrugsavisen.dk
Yes