DLG: Rapsprisen dæmpet af udsigt til stor høst i Canada

De canadiske rapsudbytter har overrasket positivt efterhånden som høsten er skredet frem.

Af risikoanalytiker Natalya Vdovenko, DLG

Matif mangler retning. Der var ingen ændring fra forrige fredag til sidste fredag, selvom der er en følelse af en lidt svagere tone.
Prisen på canadisk canola er faldet skarpt på grund af udsigter til en større canadisk høst end forventet. Derudover har høstudbytterne overrasket positivt i takt med, at høsten skrider frem. 
Prisen på rapsfrø er på nuværende tidspunkt drevet af råolien og de amerikanske sojabønner, hvor rapsfrø finder trøst.

Dæmpet tilværelse for raps
På afgrødesiden ser vi, at der er gode forhold i Europa bortset fra den østlige del, hvor lande og områder som Polen og Baltikum mangler vand.

I Ukraine har udviklingen ikke hjulpet på situationen, hvor halvdelen af rapsarealet er i risikozonen på grund af  mangel på nedbør. Derudover kan det tilføjes, at Ukraine allerede har eksporteret 90 procent af deres eksportpotentiale, hvilket betyder, at der kun er 100.000-150.000 ton tilbage til eksport for perioden januar-juli 2016.

Af ovenstående kan vi konkludere, at den europæiske raps har haft en afdæmpet tilværelse i den sidste uges tid på grund af den positivt overraskende canadiske canola og tiltrængt regn til sojaafgrøderne i Brasilien.
I sidste uge solgte nogle landmænd dele af deres høstede raps fra høst 2015 primært på november-terminen. Til det skal det nævnes, at crusherne er dækket til og med januar/februar, hvilket kan betyde, at vi kan opleve lavere priser på rapsmarkedet.

Det er stadig svært at købe partier basis høst-2016.

Høj priser for rapsolie
Rapsolien er blevet handlet højere den sidste uges tid – dog med et mindre fald i fredags.

Prisniveauet virker stærkt grundet knaphed på de nære positioner og høje priser på solsikkeolie.

Flotte udbytter i solsikke
Vi er begyndt at mærke presset fra Rusland ud af Baltikum, hvor de indenlandske priser har nået eksportpariteten – forvent pres på december-/januar-positionerne.

Der er høstet omkring 95 procent i Ukraine og Rusland, og udbytterne er over forventningen.

Råolie
Råolie handles på nuværende tidspunkt på niveauet omkring 46-50 US-dollars med stor dag-til-dag-volatilitet. Analytikerne er enige om, at råolien stabiliserer sig på dette niveau eller falder lidt – medmindre der indtræffer ekstreme nyheder.

Ansvarsfraskrivelse (Disclaimer & Disclosure)
”Informationerne i denne markedskommentar er udarbejdet af DLG, som ikke påtager sig noget ansvar for eventuelle dispositioner foretaget på baggrund af informationerne, herunder som følge af eventuelle fejl eller udeladelser. Markedskommentarerne afspejler DLG’s vurdering på et bestemt tidspunkt, og denne vurdering kan efterfølgende ændres uden varsel. Kommentaren skal ikke opfattes som et tilbud eller en anbefaling om køb eller salg.”

Kommentarer

Sponsoreret indhold

Sponsoreret indhold er artikler produceret af den annoncør, der er angivet i toppen af artiklen. Sponsoreret indhold er betalt af den angivne annoncør og er derfor ikke redaktionelt indhold. Hos LandbrugsAvisen følger vi de gældende retningslinjer for sponsoreret indhold fra Danske Medier, markedsføringsloven og presseetiske regler.