Helten fra markbranden: ”Jeg håber aldrig, jeg oplever det igen”

”Jeg håber aldrig, at jeg kommer ud for en sådan situation igen. Jeg tænker af og til på markbranden. Hvordan jeg reagerede, og hvilken risiko jeg satte mig selv i.”

Sådan siger Torben Knudsen, der for to år siden blev helten, da han var med til at redde en landbrugsejendom og faktisk en hel landsby, Skafterup, fra at gå op i luer i forbindelse med en markbrand midt i høsten.

Torben Knudsen var hurtig og beslutsom og fik pløjet et brandbælte, der stoppede ildens fremmarch.

Her er historien om, hvordan en hurtig helteindsats kan hjælpe med til at hindre, at et uheld udvikler sig til en katastrofe. Men også en historie om, at man skal tænke sig godt om, før man kaster sig ud i redningsaktioner. For det kan gå grueligt galt, hvis ikke man bevarer roen og overblikket.

Markbrand udvikler sig fra ild i mejetærsker

Henrik Rasmussen ejer en nedlagt landbrugsejendom i Skafterup ved Skælskør.  En formiddag i høstens tid hører han et vældigt knald bag ejendommen, og da han ser efter, kan han se en mejetærsker brænde et godt stykke væk fra ejendommen, men han ser også, at vinden allerede driver ilden i retning af hans ejendom.

En anden landmand på egnen, Knud Vincent, er i gang med at mejetærske, da han ser det brænde cirka 1 km borte. Røgen er sort, og derfor er han ikke i tvivl om, at det er en maskine, der brænder. Han tænker, at bare ilden nu ikke får lov til at brede sig for meget, for der er mange huse i det område.

Derfor tænker Knud Vincent på, om han har en marksprøjte eller andet, der kunne bruges til at bekæmpe ilden med. Men så slår det ham, at en af hans kammerater, Torben Knudsen, samme formiddag har hængt en fire furet plov på Knuds traktor.

”Jeg ringer til Torben og beder ham om at køre derned for at se, om han måske kunne gøre et eller andet,” har Knud Vincent bagefter fortalt.

Torben Knudsen er ved at gøre klar til at køre ud for at pløje en vinterrapsmark. Men da Knud ringer og fortæller om branden, så beslutter han at køre mod Skafterup for at se, om han eventuelt kunne hjælpe med noget.

Da Torben nærmer sig branden og Henrik Rasmussens ejendom, får han øje på Henrik, der i mellemtiden af politiet er blevet bedt om at forlade sin ejendom, fordi det er for farligt at blive i huset.

”Så vidste jeg godt, hvad jeg skulle gøre, nemlig bruge den plov, som jeg havde hængende bag på traktoren, til at pløje et brandbælte, der kunne forhindre eller i hvert fald hæmme ilden i at nå Henriks ejendom og byen Skafterup. Jeg var ikke helt dus med traktorens panelfunktioner, der jo er Knud Vincents, men jeg finder da ud af, hvordan jeg skal få ploven sat i jorden. Til at starte med får jeg sat ploven for dybt i den tørre, hårde jord, men det lykkedes at få den indstillet rigtigt, og så pløjer jeg en halvcirkel omkring Henrik Rasmussens ejendom,” beretter Torben Knudsen.

”Jeg holder godt øje med ilden for at sikre mig, at jeg kan nå at komme tilbage, hvis ilden kommer faretruende nær. Så vender jeg traktoren og pløjer brandbæltet bredere på tilbagevejen. Men nu er ilden kommet meget nærmere, vel 40-50 m fra det sted, jeg pløjer. Røgen bølger forbi traktoren, og selv om der var aircondition i førerhuset, så kunne jeg mærke strålevarmen fra markbranden. Så tænkte jeg, du når nok ikke at pløje en tredje gang,” siger Torben Knudsen.

Derefter kører Torben traktoren op på vejen og hjælper efterfølgende brandvæsenet fra Næstved med at lave brandbælter andre steder på marken for at hindre branden i at brede sig yderligere.

Tænk dig om før du handler

”Jeg glemmer aldrig den dag og håber, at det aldrig vil ske igen. Af og til tænker jeg på, hvad jeg gjorde dengang.

Jeg er selvfølgelig meget glad for, at jeg var med til at redde Henrik Rasmussens ejendom, men jeg er endnu mere glad, fordi jeg uden tvivl reddede landsbyen Skafterup. For hvis jeg ikke havde pløjet et brandbælte på 2-2,5 meter, så ville der have været en stor risiko for en katastrofebrand af selve landsbyen, for ilden havde direkte retning mod landsbyen, og der var kun en smal vej og en grøft mellem marken, der brændte, og selve Skafterup,” fortæller Torben Knudsen.

Torben Knudsen lærte en vigtig ting denne dag: han afbrænder aldrig en frøgræsmark, og selv hvis han blot skal afbrænde lidt halm på marken, så pløjer han et brandbælte omkring det sted han vil afbrænde. Han har i den grad fået respekt for ildens magt.

”Man skal tænke sig om og bruge sin fornuft i sådanne situationer. Man skal kende området, for tænk nu, hvis jeg efter at have pløjet den første halvcirkel så havde opdaget, at der kun var dybe grøfter, jeg ikke kunne køre traktoren over, og at branden fart havde været lidt større, så havde jeg måttet ofte traktoren og løbe væk, så hurtigt mine ben kunne bære mig,” advarer Torben.

Blæsten var stærk denne dag for to år siden, og ilden tog hele marken med, det utærskede stykke, halmstrimlerne på det tærskede stykke, ja selv stubbene åd flammerne i den knastørre kornmark.

”Derfor: bevar roen, tænk dig om, tjek vindretningen, og du skal kunne komme derfra, inden du kaster dig ud i en redningsaktion. Har du overblik over det og kan se, det kan lade sig gøre uden at du sætter liv eller helbred på spil, så skal man selvfølgelig gøre en indsats for at redde, hvad reddes kan. Altså sørg for at handle klogt og ikke gå i panik,” lyder Torben Knudsens råd til andre landmænd her i høstens travle tid.

Naboer glade for Torbens indsats

Selvfølgelig var Henrik Rasmusen og andre naboer taknemmelige for Torbens beslutsomme indsats, som Henrik ikke er i tvivl om reddede hans ejendom fra at blive ildens bytte. Beskedne Torben mener nu også, at det hjalp noget, at vindretningen ændrede sig lidt fra nordøst til nordvest. Han erkender dog, at brandbæltet, han fik pløjet, betød, at Henriks ejendom ikke brændte, og at han afværgede den katastrofe, det ville have været, hvis ilden havde fået lov til at brede sig til byen Skafterup.

Markbrande mangedobles i høstperioden 

Høsten er gået i gang rundt omkring i landet, og dermed er risikoen for markbrande også forhøjet. I de seneste 5 år er langt over halvdelen af markbrandene opstået i høstperioden.

Når høsten begynder for alvor i Danmark, stiger brandrisikoen markant på markerne. De kommunale redningsberedskaber kører i de værst ramte måneder ud til 6 gange så mange markbrande som på en normal måned.

Tal fra Beredskabsstyrelsens statistikbank viser, at gennemsnittet i august har ligget på 171 markbrande. I august 2015 var tallet helt oppe på 296 brande, og de foregående to år var tallet endnu højere.

”Markbrande er hvert år skyld i, at værdier for mange millioner går tabt, og markbrandene kræver mange ressourcer fra det lokale redningsberedskab. Som landmand kan man ved at træffe en række forholdsregler og følge nogle gode råd nedsætte risikoen for markbrand væsentligt,” fortæller Seniorberedskabsmester og kampagneplanlægger Mads Dalgaard fra Beredskabsstyrelsens Center for Forebyggelse.

Fra Beredskabsstyrelsens hjemmeside kan du downloade en folder med en række gode råd ’Høstbrande – du har et ansvar’. Den er god at læse og have liggende i mejetærskeren.

På gjensidige.dk/landbrugsliv kan du tjekke din høstsikkerhed. Du kan også downloade Gjensidiges sikkerhedshåndbog "Landbrugsliv", som sætter fokus på et sikkert landbrug - året rundt. Tjek om du har styr på høstsikkerheden i Gjensidiges høstquiz. Så kan du også deltage i lodtrækningen om en super sej DJI Phantom 3 Advanced drone til en værdi af 6.000 kr. Prøv quizzen her.