Video: Blæser det for meget - landmand sprøjter efter sin egen vejrstation

Jens-Martin Bramsen er én af 25 sønderjyske landmænd, som for 99 kroner pr. måned lejer en lokal vejrstation af Fieldsence. Læs mere om bedriften i det nye nummer af fagmagasinet MARK, der udkommer mandag 4 . juli.

Hvor meget har det regnet, og blæser det for meget til, at jeg kan sprøjte?

Det er blot nogle af de informationer, som Jens-Martin Bramsen lynhurtigt kan kalde frem på sin mobiltelefon. Han er én af 25 sønderjyske landmænd, som for 99 kroner pr. måned lejer en lokal vejrstation af Fieldsence.

Målet med vejrstationerne er, at opnå en bedre timing ved sprøjtningerne.

De lokale klimadata giver et godt og hurtigt overblik over, om det f.eks. blæser for meget til at sprøjte, og hvordan vejret har været i perioden op til sprøjtningen. Ligesom det efter vækstsæsonen er muligt at evaluere årets indsats ud fra vejrdata fra den lokale vejrstation.

Ved at indgå i et netværk med 37 vejrstationer i lokalområdet, har Jens-Martin Bramsen tilmed mulighed for at trække data fra en af naboernes vejrstationer. Det kan være en fordel, hvis han har en mark, som ligger langt fra hans ejendom, og hvor han derfor kan få mere præcise vejrdata fra naboens vejrstation.

Faktaboks

  • Jens-Martin Bramsen driver Feldumgaard ti kilometer nordøst for Haderslev. 
  • Dyrker 135 hektar med vinterhvede, vinterbyg, raps, rajgræs, vårbyg og havre.
  • Har lejet en vejrstation, som indgår i et netværk med 37 andre vejrstationer.

Emneord video

Kommentarer

Sponsoreret indhold

Sponsoreret indhold er artikler produceret af den annoncør, der er angivet i toppen af artiklen. Sponsoreret indhold er betalt af den angivne annoncør og er derfor ikke redaktionelt indhold. Hos LandbrugsAvisen følger vi de gældende retningslinjer for sponsoreret indhold fra Danske Medier, markedsføringsloven og presseetiske regler.