Ønsker til fremtidens staldstøtte stritter i alle retninger

Det er vist på tide, at landbruget holder et møde og bliver enig med sig selv om, hvad man ønsker med fremtidens støtte til stalde, miljø og teknologi.

Det er der to grunde til.

For det første fordi de seneste nyheder om politianmeldelser af landmænd for snyd på alle måder er en møgsag for landbruget, selv om ingen på nuværende tidspunkt er hverken tiltalt eller dømt for svindel. Men dels er der risikoen for dårlig omtale og indgreb i støtteordningerne, dels er der det specielle ved snyd i lige dette tilfælde, at lovlydige landmænd kan have mistet en støttemulighed, fordi andre så at sige kan have snydt sig foran i køen. Det kan landbruget helt overordnet naturligvis ikke leve med.

For det andet er der nu fremsat så mange forskellige krav og ønsker til fremtidens støtteordninger, at de næppe alle sammen kan opfyldes.

Uforenelige krav

Hvis støtten skal tilgodese både store og små kvægbrug med projekter, der både har miljø-godkendelsen, byggetilladelsen og finansieringen på plads, siger det sig selv, at selve ansøgningsproceduren bliver meget mere kompleks og langstrakt end i dag, hvor den i vid udstrækning er automatiseret og for så vidt også gennemskuelig.

Det er den blevet blandt andet på baggrund af ønsker fra landbruget efter de forrige støtterunder.

Desuden forebygger krav om miljøgodkendelse, byggetilladelse og finansieringstilsagn ikke i sig selv spild af støttekroner, for et finansieringstilsagn er kun et tilsagn, indtil det ikke længere er det. En tørke eller et markant fald i mælkeprisen kan ændre alle økonomiske forudsætninger.

Ønske om klimakrav

Hvis der yderligere, som L&F Kvæg-formand Christian Lund foreslog forleden, skal stilles klimakrav til bygge- og moderniseringsprojekterne, så bliver ansøgningsprocessen kun endnu mere bøvlet.

Klimakravet er imidlertid ingen dårlig idé, og Økologisk Landsforening har fremsat et lignende ønske.

I det hele taget er det en god idé at prøve at styre pengene hen et sted, hvor de går til ting, som i forvejen er højt prioriteret som indsatsområder for kvægområdet.

Styrelse under pres

Skal støtten også hurtigt kunne udbetales efter projektets afslutning, stiller det desuden krav om, at det let skal kunne kontrolleres, om støttebetingelserne er opfyldt, hvilket taler imod komplekse ordninger med mange krav.

Det samme gør de besparelser, som Landbrugsstyrelsen har måttet gennemføre de senere år, tilmed oveni i en udflytning, som i sig selv har kostet erfaren sagsbehandlerarbejdskraft.

Landbrugsstyrelsen opfatter vist selv den seneste ansøgningsrunde som en succes, forstået på den måde, at det er lykkedes med en høj grad af automatisk sagsbehandling.

Så sæt jer ned, kære organisationsfolk, og bliv enige om, hvad kvægbruget fremover ønsker støtten målrettet til. Og hvordan det skal gøres.