Det bliver 2.000 kr. dyrere at fodre en ko til efteråret

Priserne for kvægfoder er steget så meget, at mange kvægbrugere gør klogt i at begrænse skaden ved at genoverveje deres mark- og foderplan. Sådan lyder et opråb fra Niels Justesen, kvægrådgiver Sagro, der har regnet på tallene.

Inden mange mælkeproducenter skulle lægge om til non-GM-fodring, kunne man købe sojaskrå til cirka 250 kr. pr. hkg. I dag skal man betale 425 kr. pr. hkg non-GM-sojaskrå. Rapskager og -skrå koster i dag 65 kr. mere end sidst, der blev lavet foderkontrakter, og korn og roepiller er også steget markant. Selv om priserne kan ændre sig efter høst, tyder prisen på børserne for december termin på, at foderet stadig vil være dyrere til efteråret, end man har været vant til længe.

Niels Justesen har regnet på, hvad det koster for en mælkeproducent med en årsleverance på 11.000 kg EKM og en med en årsleverance på 13.000 kg EKM at fortsætte med at fodre, som de gør i dag.

»For den første bliver det 1.825 kr. dyrere pr. ko om året og for den anden 2.400 kr. dyrere pr. ko om året, hvis jeg bruger de priser på foder, som gælder i dag«, siger han.

Begræns skaden

Han har også regnet på, hvordan man kan ændre i foderplanen for at begrænse merudgiften.

»Crimpet majs kan være en mulighed for nogle, da det er et af de mest koncentrerede fodermidler, man selv kan avle. Kernemajs og eller foderroer er også koncentrerede fodermidler, som kan være med til at øge andelen af hjemmeavlet foder. For andre kan det være proteinafgrøder som hestebønner og lupiner«, siger han.

Samtidig mener han, at man er nødt til at udfordre proteinnormerne i DMS og evt. gå længere ned end normen. Til gengæld bør man optimere med tildeling af aminosyrer for at tilgodese de højtydende køer.

»Her kommer vi til at regne i gram, præcist som vi gør, når vi fokuserer på mineraler«, siger han.

Niels Justesen har regnet på alternative foderplaner med lidt mindre råprotein, uden sojaskrå og med mere hjemmedyrket kernemajs frem for korn plus afbalancering med aminosyreprodukterne LysiGem og Kessent.

»Så kan mælkeproducenten med 11.000 kg EKM spare 469 kr. årligt pr. ko om året, og mælkeproducenten med 13.000 kg EKM kan spare 1.052 kr. pr. ko om året i forhold til de høje dagspriser«, siger han.