Arla åbner for mere non-GM mælk

Efterspørgslen efter mælk produceret uden GMO-holdigt foder stiger i Tyskland. Derfor søger Arla nu efter 225 mio. kg ekstra non-GM mælk.

De tyske forbrugeres appetit på non-Gm mælk er nu så stor, at Arla netop har åbnet op for, at flere danske mælkeproducenter kan levere til konceptet.

Det skriver mejeriselskabet i deres ugenyt til andelshaverne.

Foruden en stigende tørst efter mælk leveret af køer, som ikke har fået GMO-holdigt foder, er non-Gm mælk blevet en slags ’ticket to play’, når Arla skal forhandle med de tyske detailkæder.

»De tyske kunder ser et stort potentiale i produktet, og vores konkurrenter rykker hurtigt på det her område. Arla skal kunne følge denne udvikling og levere det, som kunderne efterspørger«, lyder det fra Peter Giørtzø-Carlsen, direktør for Arlas europæiske forretning.

Meld jer til nu

Arla ser non-GM mælk som en mulighed for at tilføje mere værdi til mælken, og Poul Petterson, chef for MedlemsService i Arla, ser gerne, at nye producenter melder sig hurtigst muligt af hensyn til afsætningen og sagsbehandlingen forud for leveringen.

Tillægget på én eurocent pr. kg udbetales også i den tre måneder lange omlægningsperiode til konceptet. Fra 1. april 2018 får mælkeproducenter med køer, som leverer mere fedt og protein end indholdet i standardmælk, en højere afregning for non-GM mælk.

Faktaboks

Ændret tillæg

  • For at tilskynde andelshaverne til at levere mælk med mere værdistof ændrer Arla 1. april sin afregningsmodel for Arlagården Plus og non-GM. Her vil mælk med højere værdistofindhold end standardmælk få højere tillæg.

Kommentarer

Sponsoreret indhold

Sponsoreret indhold er artikler produceret af den annoncør, der er angivet i toppen af artiklen. Sponsoreret indhold er betalt af den angivne annoncør og er derfor ikke redaktionelt indhold. Hos LandbrugsAvisen følger vi de gældende retningslinjer for sponsoreret indhold fra Danske Medier, markedsføringsloven og presseetiske regler.