Nicolai Kruse har halveret sin kalvedødelighed på 12 måneder. I de seneste to kvartaler har der været henholdsvis fire og to døde kalve, og det er fortsat et mål at bringe dødeligheden længere ned. Foto: Peter W. Mogensen.
I kalvestalden går kalvene i hold à tre for at minimere smitterisikoen i grupperne. For at undgå kontakt med de andre kalve er der opsat plader mellem boksene. Foto: Peter W. Mogensen.Billede 1 af 2
Det var legende let at svinge ølkanden fra en festival ned i sækken med mælkepulver, hælde pulveret i mælkevognen og blande med vand.
At det også var en alt for upræcis metode til at ’veje’ mælkepulver med, ved Nicolai Kruse, Enslev Agro ved Grenå, i dag.
Vægten af pulver i en fyldt ølkande kunne nemlig svinge med 500 til 1.000 gram, og dermed kunne koncentrationen af pulvermælken svinge betragteligt fra én fodring til den næste.
Nu er vi præcise
Den billige ølkande fulgte med, da Nicolai Kruse overtog Enslev Agro i 2016. At skifte den ud med en vægt og en mælketaxa har fået stor betydning for kalvepasningen.
Hvor fodringen tidligere kunne være upræcis, ved Nicolai Kruse i dag, at kalvene får mælk med et tørstofindhold på 16 procent. Samtidig kan han præcist dosere 2,8 liter mælk til de mindste kalve og fem liter mælk til de største kalve ved de to daglige fodringer.
Da han indførte den nye mælkefodringsmetode, startede han på 14 procent tørstof i mælkeblandingen og har langsomt trappet op til de nuværende 16 procent.
Halvdelen af mælken er frasepareret komælk, som pasteuriseres. Den anden halvdel er pulvermælk, og mælketaxaen beregner selv, hvor meget vand og pulver der skal hældes i. I sommerperioden skal der bruges mere mælkepulver, for her er tørstofindholdet i komælken kun 12 procent.
Faldende kalvedødelighed
Ændringen af mælkefodringen har været afgørende for, at Nicolai Kruse i det seneste år har kunnet halvere kalvedødeligheden fra 8,3 til 4,4 procent, en fremgang, som for nylig udløste en førsteplads i en kalvekonkurrence udskrevet af Kvægdyrlægerne Djursland.
En anden vigtig ændring er proceduren med at rengøre kalvehytter. De vaskes og udtørres - også når der er 10 graders frost.
»Vi har prøvet at slække lidt, fordi det ikke er sjovt at vaske i frostvejr. Men det går hurtigt den forkerte vejr, så nu er vi disciplinerede«, slår Nicolai fast.
Han har også flyttet hytterne fra en tidligere møddingplads, hvor de i regnvejr kunne ’soppe’ lidt. Nu står de i sektioner på en betonplads og i en gammel køresilo.
Nicolai Kruse har også købt ekstra hytter for at kunne håndtere perioder med mange kælvninger uden at skulle gå på kompromis med, at en hytte skal være rengjort og tør, før en ny kalv flytter ind.
Relaterede artikler
Kommentarer