»Jeg kan ikke se meningen med at slæbe 70 ton derud«

Bregentved Gods er gået over til gylleudlægger, og det er rigtig godt for bundlinjen at køre udenom de tunge gyllevogne, lyder det fra en godset, der kører 110.000 til 120.000 kbm ud.

På et markbrug med mange store marker giver det rigtig god mening at køre gyllen ud med gylleudlægger.

Det vurderer Lars Erik Nielsen, inspektør ved Bregentved Gods Landbrug i det syd- og østsjællandske.

»Jeg kan ikke se meningen med at slæbe 70 ton derud i regnmættet jord i november. Det er dyrere at få bragt ud med gylleudlægger, men på bundlinjen kan det bedre betale sig«, siger han.

Lars Erik Nielsen fortalte om Bregentveds erfaringer med gylleudlægger i sidste sæson på DM&E’s vidensdage i sidste uge.

En af fordelene er blandt andet, at gylleudlæggeren med et mindre marktryk kommer tidligere i gang end de traditionelle gyllevogne.

»Det betyder altså rigtig meget«, siger han.

Ønsker længere slange

Gylleudlæggeren fra Agrometer kører med 650 meter slange, og derudover har Bregentved 650 meter ekstra slange. Ideelt set ønsker inspektøren 1,5 km slange til de lange marker, så man undgår flere kørsler i sporene.

En anden udfordring har været manglende antidryp funktion.

»Man skal være indstillet på, at det ikke er som at tøffe afsted med en PG 27 med rent gulvtæppe i John Deere’en. Det kan blive beskidt arbejde, og det kræver et andet mindset, hvor man skal tænke forud«, siger inspektøren.

Kommentarer

Sponsoreret indhold

Sponsoreret indhold er artikler produceret af den annoncør, der er angivet i toppen af artiklen. Sponsoreret indhold er betalt af den angivne annoncør og er derfor ikke redaktionelt indhold. Hos LandbrugsAvisen følger vi de gældende retningslinjer for sponsoreret indhold fra Danske Medier, markedsføringsloven og presseetiske regler.