Nyt TraktorTech: Sådan opfandt han stor maskinnyhed

Den nye udgave af traktormagasinet TraktorTech udkommer 28. maj.

De har altid gået og tænkt store tanker. Men fra tanke til færdigt produkt er der langt. Men hvor langt?

I den nye udgave af LandbrugsMediernes eget traktormagasin, TraktorTech, kan du møde nogle af de fremmeste opfindere og udviklere af landbrugsmaskiner og løsninger i Danmark og høre hvad der egentlig driver dem til at opfinde maskiner - fra fremtidens radrenser, gyllebom og robot til specialsprøjte.

Michael Stolberg-Rohr blev sidste år hædret for hans opfindelse af en helt ny radrenser til kartoffelmarkerne, OptiWeeder, som sælges og markedsføres af Yding Smedie & Maskiner. I temaet kan du også høre om, hvordan opfindere som Ole Green, AgroIntelli og Harry Højvang Sørensen fra Harsø får deres ideer og arbejder med dem.

Særligt maskinhus hos Arla-landmand

Vi er også draget en tur til Løgstør, hvor vi ser nærmere på maskinhuset hos mælkeproducent og nybagt bestyrelsesmedlem hos Arla Foods, Rene Lund Hansen, der bl.a. har en Samson PG 28 in house.

På Kirstinesminde Landbrug er kapacitet, rettidighed og maskinglæde nøgleord.

»Det kan da godt være, at man kan regne ud, at man kan få det kørt til samme pris. Og det er da nemt at ringe efter nogen, som kan gøre det. Men vi kan sådan set godt lide det. Og så kan vi godt få det til at hænge sammen – også når vi tager nogle bløde parametre med«, siger han. Bestil TraktorTech på www.landbrugsmedierne.dk

Kommentarer

Sponsoreret indhold

Sponsoreret indhold er artikler produceret af den annoncør, der er angivet i toppen af artiklen. Sponsoreret indhold er betalt af den angivne annoncør og er derfor ikke redaktionelt indhold. Hos LandbrugsAvisen følger vi de gældende retningslinjer for sponsoreret indhold fra Danske Medier, markedsføringsloven og presseetiske regler.