Generelt er behovet for vækstregulering ikke så stort som normalt, da mange marker med vintersæd blev sået sent.
På nogle marker med vintersæd vil vækstregulering dog være en fordel.
I nedenstående er fem tips til, hvornår vækstregulering af vintersæd kan være en fordel - og særlige forhold, man skal være opmærksom på ved vækstregulering.
1. Stor udsædsmængde
Tidlig såning af vintersæd øger risikoen for lejesæd, lige som for stor udsædsmængde i forhold til såtidspunktet øger risikoen for lejesæd.
Risikoen øges på marker, hvor der er sået en blødstrået sort.
2. Tidlig kvælstof
Tidlig tildeling af kvælstof i foråret øger risikoen for lejesæd. Risikoen øges i takt med mængden af kvælstof, der tilføres tidligt.
3. Tidlig vækstregulering
Jo tidligere afgrøden vækstreguleres indenfor de godkendte tidspunkter i strækningsfasen, jo bedre effekt opnås der i forhold til vækstregulering. Normalt vil én vækstregulering i strækningsfasen være tilstrækkeligt, men i særligt kraftige marker kan en to-delt strategi komme på tale. Lav sprøjtevinduer ved første vækstregulering, så effekten af vækstreguleringen kan vurderes og evalueres.
4. Undgå stressede planter
Planterne skal være i god vækst, for at der opnås en gavnlig effekt af vækstreguleringen. Undgå vækstregulering under tørre eller kolde forhold, og ved nattefrost. På marker med manganmangel, havrerødsot, fosformangel eller andre forhold som stresser afgrøden, kan afgrøden blive skadet ved en vækstregulering.
5. Graduering af dosis
På marker, hvor der er stor forskel i afgrødens udvikling og biomasse, kan det være en fordel at graduere dosis ved vækstreguleringen.
Anvend for eksempel CropSat til at graduere tildelingskort af vækstreguleringsmidler ud fra biomassekort.
En graduering på maksimalt plus/minus 25 procent anbefales.
Relaterede artikler
Kommentarer