Ældre krydsninger taber ydelse

De amerikanske resultater bekræftes af danske undersøgelser - på nær ydelsen for ældre krydsningskøer.

Danske rotationskrydsninger i form af GoldenCross (med jersey) og ProCros (med montbeliarde) præsterer ifølge en undersøgelse foretaget af Seges lige så godt som de amerikanske krydsninger på de fleste punkter.

Undersøgelsen omfatter første til tredje laktation.

Bedre brugsegenskaber

Kælvingerne er lettere end hos de renracede holstein, kalvene er mere livskraftige, og der er færre tomdage og kortere kælvningsinterval.

Også på sundheden skiller de sig positivt ud med færre yverbehandinger, færre problemer med fordøjelsessystemet, mindre digital dermatitis og færre såleblødninger.

Rent ydelsesmæssigt kan krydsningerne også følge med de rene holstein målt på værdistoffer i første og delvist i anden laktation. men fra og med tredje laktation har de rene hostein den største produktion af værdistoffer.

Kommentarer

Sponsoreret indhold

Sponsoreret indhold er artikler produceret af den annoncør, der er angivet i toppen af artiklen. Sponsoreret indhold er betalt af den angivne annoncør og er derfor ikke redaktionelt indhold. Hos LandbrugsAvisen følger vi de gældende retningslinjer for sponsoreret indhold fra Danske Medier, markedsføringsloven og presseetiske regler.