"Vi har pensioneret mælkebønder på 1. klasse. Men det er jo de vilkår, vi har haft."
Asger Christensen, mælkeproducent og tidligere V-kandidat til EU-Parlamentet, har i dag, onsdag, hvor EU's mælkekvotesystem er lagt i graven, hejst flaget på Nørupgaard, hvor han har 520 malkekøer og 470 hektar. Han flager ikke på halvt.
For 14 dage siden beregnede han, at gården gennem kvotesystemets levetid har brugt 10 mio. kr. på at købe mælkekvoter af andre landmænd. For at få lov til at producere ekstra mælk. Asger Christensen kom til Nørupgaard som 20-årig i 1978. Dengang var gården en del mindre og bestod af 90 hektar, 70 malkekøer og 30 søer. I 2007 udvidedes bedriften til 520 malkekøer og 470 hektar.
De 10 mio. kr. penge kunne have været brugt bedre, mener Asger Christensen.
"Det frie marked er bedst til at regulere hvor meget og hvor lidt, der skal produceres," mener Asger Christensen.
Nogle er bekymrede for, at kvotesystemets ophør vil føre til lavere pris pr. kg mælk?
"Olieprisen er også gået ned. Så falder produktionen lidt, men vil så stige igen. Det er det samme, vi ser på soja og korn. Prisen falder, men så mindskes arealet, og så stiger den igen. Hvorfor skal mælk være noget særligt i den sammenhæng? Mit syn på det er, at markedet er det bedste til at bestemme produktionsomfang og pris," siger Asger Christensen.
FESTDAG på Nørupgaard. Mælkekvoterne ophører efter 31 år. Vi har hejst flaget. Politisk bestemt produktion størrelse er...
Posted by Nørupgaard on 1. april 2015
Relaterede artikler
Kommentarer