Kvoterne lagt i graven: I morgen kan du malke koen, som du lyster

I morgen er kvotesystemet fortid.

I morgen tidlig vil landmænd for første gang i 31 år kunne stå ud af sengen og gå i gang med dagens første malkning uden at blive straffet for de sidste dråber, hvis koen skulle have en større ydelse end vurderet.

I dag er nemlig sidste dag med EU's mælkekvoter.

Kvoterne blev indført i 1984 som en midlertidig ordning, der skulle løse problemet med "smørbjerge". Men ordningen blev altså så godt som permanent.

EU besluttede i 2003, at kvoterne ikke ville blive forlænget efter 2015, og siden er der sket en gradvis forøgelse af de nationale kvoter.

EU-Kommissionen vurderer, at verdens efterspørgsel efter mælk vil stige med gennemsnitligt 2,1 pct. om året.

Arla har på deres side vurderet, at den danske mælkeproduktion stiger med 5-6 pct. i 2015. EU har tidligere vurderet, at kvoteophøret får mælkeproduktionen i EU til at stige en pct. i år.

"Med enden på æraen med mælkekvoter lukker vi et kapitel i historien om den europæiske - og faktisk globale - mejerisektor. Den repræsenterer åbningen af ​​et nyt kapitel; en ny æra uden produktionsbegrænsninger," fastlår EU's landbrugskommissær Phil Hogan.

Relaterede artikler

Kommentarer

Sponsoreret indhold

Sponsoreret indhold er artikler produceret af den annoncør, der er angivet i toppen af artiklen. Sponsoreret indhold er betalt af den angivne annoncør og er derfor ikke redaktionelt indhold. Hos LandbrugsAvisen følger vi de gældende retningslinjer for sponsoreret indhold fra Danske Medier, markedsføringsloven og presseetiske regler.