Der skal mere fedt i foderet for at nå klimamål

Det er lidt op ad bakke. Mælkeproducenter skal putte mere fedt i foderet for at nå folketingets klimamål for kvægbruget i 2025 og 2030, men lige nu er det meget vanskeligt at opdrive fedt til foderet. Sådan lyder det fra Nicolaj Ingemann Nielsen, chefkonsulent, Seges, der mandag holdt indlæg om emnet på kvægkongressen.

Han har regnet på sagerne og fundet, at skal man nå de mål, Folketinget har sat, skal hver konventionelle ko fodres med 50 gram fedtsyre pr. kg tørstof, koen æder. Det svarer for eksempel til 1 kg rapsfrø pr. ko pr. dag.

- Lige nu er det lidt svært at opdrive noget som helst og nå det mål, siger han.

Samtidig er niveauet højere end hvad Seges har arbejdet med hos køerne.

- Vi er lidt usikre på, hvordan køerne håndterer det, erkender han.

Negative konsekvenser

Ifølge Nicolai Ingemann Nielsen ligger grænsen for negative konsekvenser på et lavere niveau end 50 gram fedtsyre pr. ko pr. dag. I de højeste koncentrationer, man har prøvet, som var op til 45 gram, var der et fald i fedtprocent og mælkeydelse. Samtidig bruger mange konventionelle mælkeproducenter allerede rapsskrå og rapskager, som indeholder rent, umættet fedt.

- Vi kan ikke bare lige gå ud og give mere fedt, vi skal tænke os godt om, hvad vi gør, understreger han.

Klimapulver

En anden vej at gå er at tilsætte klimapulveret Bovaer, som blev godkendt i EU for nyligt, og nu skal afprøves i større stil.

Sidste år kom Aarhus Universitet med nogle resultater, der pegede på, at Bovaer reducerer foderoptagelsen. Siden har Seges gennemført forsøg ude hos landmænd, der ikke viser dette.

- Vi har set en reduktion i metanudledningen på 35 procent uden en reduktion i foderoptagelse eller mælkeydelse, siger han. Når vi regner på klima, svarer det til 17 procent af mælkens klimaaftryk, siger han.

Bovaer er testet i en besætning med røde køer, der giver 30 gram fedtsyre pr. kg tørstof. Nicolai Ingemann Nielsen, mener både man bør teste det i de forskellige racer og med forskellige sammensætninger af foderrationen.

- Man kan nok heller ikke regne med, at man bare kan lægge klimaeffekterne oven i hinanden, når man både giver Bovaer og mere fedt, understreger Nicolai Ingemann Nielsen.

Nitrat en vej for få

Et tredje tiltag er at bruge nitrat i foderet. Det har potentiale til at reducere metanudledningen med 10-15 procent.

Udfordringen er, at Nitrat øger råproteinindholdet i rationen, så man må man ikke øge kvælstof- eller proteinindhold i rationerne, når man bruger det.

- Det kunne være oplagt, der hvor man bruger urea, siger han.