Ekstra robot sænkede nulpunkt med 50 øre

Malkerobotter er ingen hindring for et lavt konsolideringsnulpunkt og en fremstillingspris i den laveste ende.
Men det kræver, at man udnytter sine rammer optimalt.

Det er Finn og Allan Kruse med 210 årskøer og tre DeLaval-malkerobotter nær Ølgod et godt eksempel på.

I 2017 lå konsolideringsnulpunktet på 2,01 kroner pr. kg EKM, og fremstillingsprisen inkl. ejerafl ønning og afskrivning lå på 2,23 kroner pr. kg EKM.

Finn Kruse overtog efter sin far i 1989 og har nu sønnen Allan Kruse ansat som driftsleder på bedriften. De to første DeLaval-robotter kom til i 2008, og det var det naturlige valg med flere andre ’DeLaval-bedrifter’
i området, fordi det gav mulighed for at hjælpe hinanden ved af løsning og småproblemer.

Den tredje robot kom til ved en udvidelse i 2014, hvor en enkelt række sengebåse på den anden side af foderbordet blev udvidet til 78 pladser (heraf otte skånepladser) under et halvtag til et førstekalvshold med egen robot.

»Den største udgift i det projekt var til malkningen med en ny malkerobot, en ny køletank og en ny buffertank. Men udvidelsen sænkede konsolideringsnulpunktet med ca. 50 øre«, konstaterer Finn Kruse.

»Det er til stor gavn i den løbende drift, at Lene hver måned hjælper med at følge op på de forskellige resultater på gårdens scoreboard«, synes Allan Kruse (til højre).

Jævnt flow i robotterne

I sig selv gav udvidelsen i 2014 et markant ydelsesløft fra 9.300 kg EKM/årsko leveret i 2013 til 11.200 kg leveret i 2016. Desuden lærte førstekalvskøerne hurtigere at blive malket, da de fik deres eget hold. De var heller ikke længere udsat for udskridning under f.eks. brunst, når en ældre, tung ko sprang på dem.

Bedriften har fri kotrafik i begge hold og opnår 2,6 til 2,7 malkninger pr. ko pr. døgn, dog kan køer med malketilladelse på holdet af ældre køer ikke forlade robotområdet uden først at blive malket.

»Det er vores oplevelse, at det giver et mere jævnt flow og bedre muligheder for at komme til for de svage køer«, påpeger Finn Kruse.

I robotydelse opnår Finn og Allan Kruse 2.000 kg mælk i døgnet hos førstekalvskøerne og 2.500 kg pr. robot i døgnet hos de ældre køer.

Der er ret få ukomplette malkninger, men til gengæld hentes der en del køer på øvrige-holdet.

»Vi vil helst ikke have køer stående for længe med meget mælk, og derfor henter vi dem. De kan have svært ved selv at komme til, hvis der står 15 køer i forvejen og venter på at blive malket. Det kører egentlig udmærket, men det giver nok for meget arbejde.

Man kunne overveje at reducere koantallet eller sætte en ekstra, brugt robot ind på øvrige-holdet. Men vi har ikke sengebåse nok til at fylde en ekstra robot op«, forklarer Allan Kruse.

Fokus på mælkeflow

Der bruges kødkvægssæd til de ringeste 20 til 30 køer, og der har også tidligere været brugt kønssorteret sæd. Men med ældre stalde og billig fodring kan det godt gå at producere ekstra kvier til salg.

Køerne opnår i gennemsnit 2,6 laktationer. Men når rammerne udnyttes til det yderste for holdet af øvrige køer, skal der så også selekteres hårdt for mælkeflowet.

»Det er nok den eneste måde, vi kan få mere ud af robotterne på, og vi kan stadig finde nogle langsomme køer,« forklarer Allan Kruse.

Holdet med ældre køer holder dog ikke ligefrem på mælken med et flow på 4,67 kg/min, mens førstekalvskøerne ligger på 3,95, hvilket placerer de ældre køer i top i benchmarkingen.

En væsentlig udsætningsårsag er fortsat yver og patter, hvor mange sættes ud på grund af, at de er for ’for tunge’ og har for små og krydsende bagpatter sidst i laktationen.

Endelig har dårlige klove og lemmer også tidligere fyldt på udsætterlisten, men her har en fokuseret indsats med klovbeskæring og klovbade haft en vis effekt.

»Det er bare et langt sejt træk, og vi mangler nok et virkelig effektivt middel til at få bund i det«, vurderer Allan Kruse.

Celletallet svinger omkring 210.000 med forventning om et fald efter, at bedriften er begyndt at bruge goldbehandling og patteforsegling. Mælkens ledeevne måles i robotterne.

Får mere ud af robotterne

Finn og Allan Kruse bruger DelPro-managementsystemet og skiftede i 2016 til DeLaval Kvægrådgivning.

Kvægrådgiver Lene Alstrup følger sammen med Finn og Alla Kruse løbende op på blandt andet bedriftens foderplaner, individuel kraftfodertildeling, markplaner og kotrafik ved robotterne.

Derved får bedriften en mere individuelt tilpasset rådgivning til præcis deres bedrift.

»Vi vil naturligvis gerne have mest muligt ud af robotterne, og det mener vi også, at vi får nu. Det er en stor fordel, at Lene løbende kan gå ind på computeren og hjælpe med at se, hvad der eventuelt skal justeres«, forklarer Finn Kruse.

Far og søn er rimeligt enige om, hvordan fremtiden tegner sig for bedriften.

»Rammerne er fuldt udnyttede nu, så hvis vi skal noget andet, skulle det være et barmarksprojekt. Det kan være fornuftigt nok at udvide, men så skal rammerne være i orden, og det skal blive billigere at producere mælk«, påpeger Finn kruse.

»Nu har vi noget, der fungerer og kan løbe rundt, og så skal man altså passe på med lave for meget om, bare for at blive større«, tilføjer Allan Kruse.