Mælkeproducent: Kalvene er vilde med ammetanter - vommet tyksak kom på rette spor

Blog fra mælkebedriften: Niels Peter Landmark har givet lidt ekstra korn i rationen til malkekøerne for at holde ydelsen i top - og så er han glad for at forsøget med at lade alle kalvene gå hos ammekøer i en periode forløber rigtig godt.

Af Niels Peter Landmark, økologisk mælkeproducent - fortalt til  Stig Bundgaard

Det begynder at være en udfordring at holde malkekøernes ydelse oppe på den billigste måde, nemlig med afgræsning, en sommerration af korn og kraftfoder plus hø i foderhækken.

Ydelsen er faldet med cirka to kg mælk pr. ko pr. dag i den seneste tid.

Nu er jeg foreløbig begyndt at give alle malkekøer og kvier et halvt kg ekstra korn pr. dag. De er sat op til fem kg korn og kraftfoder pr. ko, cirka halvt af hver. Det er ikke sikkert, det er nok, men det vil vise sig.

To folde skal tilbage i omdrift

Græsset har egentligt længe groet så godt, at køerne ikke har kunnet følge med. Derfor tog jeg for nylig et par indhegninger på i alt seks hektar ud til at slå af i denne uge, nu da vi er tæt på tredje slæt.

Men nu det ser ud til at græsvæksten er på retur. Det, der er tilbage af græs, synes køerne ikke er godt længere, så nu skal græsset i de to indhegninger slås hurtigst muligt af og tilbage i omdrift med frisk græs.

Det er vigtigt med nyt græs. Selv om græsset har været pudset af, bliver det nemt langt, strittet og træls og ikke så interessant for køerne, så der skal frisk græs til for at de gider æde rent græs. Det gamle afpudsede græs skal også snittes og helt væk, for at det ikke ligger og fylder og lugter grimt.

Tidligere på sommeren har jeg taget en mark fra både ved 1. og 2. slæt, så jeg kommer hele vejen rundt med at få nyt græs efter slæt. Derfor bør det kunne lykkes med at holde ydelsen et stykke tid nu.

Hvis jeg begynder at at give græsensilage, lærer køerne lynhurtig at slappe af, og så spiser de ikke op på græsmarken. Og jeg vil meget nødig at tage hul på græsensilagen før tidligst sidst i august.

Køer går sammen med kalve

Faldet i ydelsen pr. ko skyldes til dels også, at en del af nykælverne går sammen med deres kalve.

Lige nu har jeg taget tre køer - heraf en celletalsko, fra, og de passer ni ammekalve, det vil sige alle kalve der er født siden foråret. Der er rigeligt mælk til kalvene, men den mængde kommer jo så ikke med i tanken.

Planen er, at alle kalve, der bliver født her i sommer, kommer til at gå sammen med køerne. Når en nykælver ryger videre i systemet og skal gå til malkerobotten, finder kalven hurtig en ny pat hos en ammeko. Det ser ud til at gå gnidningsfrit med det skifte. Kalvene bliver vænnet fra, efterhånden som de bliver tre måneder.

Det er første år, jeg fravænner alle kalve på denne måde. Jeg prøvede med nogle stykker sidste år, og det gik så godt, at jeg er all-in på det i år, mens vejret er godt.

Til vinter vil jeg måske forsætte med denne fravænningsmetode for nogle af de kviekalve, jeg skal beholde. Det kan sagtens lade sig gøre ved at tage en boks ud og have en ko eller flere til at gå der med kalvene.

Kalvene vokser nemlig bedre, når de får mælk direkte fra koen. De drikker kun lidt ad gangen, og så kan de tåle meget mere mælk. De får den mængde mælk, de ønsker, på de tidspunkter, de ønsker det, og de får mælk med den rigtige temperatur og uden bakterievækst.

Kalvene ser også meget bedre ud, har ikke diarré, og så er det en fornøjelse at kigge på, at de løber rundt og leger.

Jeg er sikker på, at indsatsen bliver betalt tilbage i form af ekstra tilvækst og øget sundhed hos kalvene, så de får færre knæk i form af fx lungebetændelse eller mavepine. Det er nemlig noget, der koster på den lange bane.

Det er også et godt at være forberedt på, at det kan blive et krav at kalvene skal gå med deres mødre i en periode.

Tyk, vommet kalv kom på rette spor

Jeg havde et fint eksempel med en kalv født i foråret, som kom på fode igen efter at have gået med køerne.

Den havde gået i kalveboksen i en måned, var utrivelig og ville ikke drikke mælk. Så lukkede jeg den ud til de tre køer, og den røg direkte hen i en pat, som den ikke slap før middagstid.

Kalven var tynd i toppen med tyk vommet mave og havde tyndskid, da den forlod kalveboksen. Den så bare helt forkert ud. I dag er det en helt anderledes kalv at se på, og den har ikke mavepine længere.

Faktaboks

Niels Peter Landmark

  • Økologisk mælkeproducent, Vejen. Blogger for Kvæg Plus
  • 55 Holstein årskøer
  • Opdræt: Kvier løbes med kønssorteret sæd, halvdelen af køerne krydses med Hereford. Tyrekalve sælges til opfedning.
  • Ydelse: 10.000 kg EKM, tallet er stigende
  • Alle malkekøer går på dybstrøelse, en De Laval malkerobot fra 2011
  • Økolog siden 2009
  • 55 hektar ejet og forpagtet: græs, foderkorn, helsæd og vinterraps

Emneord PLUS, Top2

Kommentarer

Sponsoreret indhold

Sponsoreret indhold er artikler produceret af den annoncør, der er angivet i toppen af artiklen. Sponsoreret indhold er betalt af den angivne annoncør og er derfor ikke redaktionelt indhold. Hos LandbrugsAvisen følger vi de gældende retningslinjer for sponsoreret indhold fra Danske Medier, markedsføringsloven og presseetiske regler.