En svensk ko får 3.015 kroner i landbrugsstøtte

Især på to punkter skiller danskerne sig negativt ud, når European Dairy Farmers sammenligner europæiske mælkeproducenter.

Vores sammenligninger viser muligheder og alternativer, og det er faktisk en profitabel tilgang, fordi der er en stor variation. Hvor ligger min bedrift? Hvor finder jeg de parametre, jeg kan ændre på?«

Således indledte Steffi Wille-Sonk sit indlæg på European Dairy Farmers’ (EDF) danske stormøde forleden. Hun er EDFs ekspert i kvægbrugsøkonomi og benchmarking, og hun sammenlignede omkostningsniveauet på medlemsbedrifter i Danmark, Sverige, Tyskland og Holland for at finde ’forbedringspunkter’ for de omkring 100 deltagere i stormødet.

EDFs 467 medlemmer driver kvægbrug i 26 forskellige lande, men de nævnte fem lande er mest rimelige at sammenligne på grund af besætningsstørrelse, effektivitet og omkostningsniveau med et samlet årligt input pr. årsko omkring 30.000 kroner, baseret på 2016-regnskaberne.

Et af de steder, hvor danske mælkeproducenter skiller sig ud, er antallet af opdræt. Her har danskerne i gennemsnit 9,2 kvier pr. 10 køer, kun slået af svenskerne med 9,3. Hollænderne kan nøjes med 6,2 kvier pr. 10 køer.

Danskerne indtager så også andenpladsen med 32,6, når det gælder udskiftningsprocenten. Igen ligger svenskerne højst med 37,5 procent og hollænderne i bund med 26,8 procent.

Enorme støtteforskelle

Men så må danskernes indtægt fra salg af leve- og slagtedyr vel også være højere?

Nej. Ganske vist er den danske slagtepris for godt en krone højere end den holladnske og tyske, men markant under den svenske, men Danmark ligger bare næstsidst, når det gælder indtægter målt pr. årsko fra salg af levedyr.

»Så det gælder om ikke at have flere dyr, end man har brug for, og om at have brug for så få dyr som muligt«, konkluderer Steffi Wille-Sonk.

Markante forskelle ses i, hvordan de enkelte lande forvalter de afkoblede landbrugsstøtteordninger.

Her ligger danske mælkeproducenter helt i bund med blot 22,5 kroner pr. årsko, mens hollænderne og tyskerne opnår omkring 1.500 kroner pr. årsko, og svenskerne topper med 3.015 kroner. Det skyldes en lang række detaljerede ordninger, der præmierer natur-, miljø- og dyrevelfærdstiltag på de svenske bedrifter.

Faktaboks

  • Dongsgård
  • Ligger ved Skårup Fyn på Sydfyn
  • Ca. 1.100 jersey-årskøer med 10.400 kg EKM
  • 20 ansatte, heraf 13 i kvægbruget

Kommentarer

Sponsoreret indhold

Sponsoreret indhold er artikler produceret af den annoncør, der er angivet i toppen af artiklen. Sponsoreret indhold er betalt af den angivne annoncør og er derfor ikke redaktionelt indhold. Hos LandbrugsAvisen følger vi de gældende retningslinjer for sponsoreret indhold fra Danske Medier, markedsføringsloven og presseetiske regler.