Er det helt ude i hampen: Bliver spædkalve helt værdiløse?

Ugen På Spidsen: Prisen falder fortsat på spædkalve. Skal vi vænne os til et nyt niveau og er det muligt, at kalvene kun får begrænset værdi i fremtiden, spørger ugens klummeskribent på Kvæg Plus.

425 kr. for en spædkalv på 50 kg, hvis den sælges fra én dansk landmand til en anden dansk landmand.

225 kr. for selvsamme spædkalv, hvis modtageren ikke er dansker.

Sådan lyder prissætningen på spædkalve netop nu, hvor kalveproducenterne er økonomisk pressede i knæ. Og selvom vi alle håber, at coronakrisen ender, at folk igen spiser på restauranter, som de ’plejer’, at en storstilet køb-dansk kampagne rykker og at ministeren finder flere slagtepræmier, så hører jeg dystre forudsigelser fra både mælke- og kalveproducenter på spørgsmålet om kalvenes fremtidige værdi.

De mest barske lyder, at kalvene bliver helt værdiløse, hvis de er af stor race og uden indslag af nogen form for kødkvægsrace. Lidt ligesom vi i flere år har set det for jerseytyrekalvenes vedkommende.

Vælger man som mælkeproducent at bruge kødkvægssæd, kan kalvens værdi justeres op med et mindre tillæg eller måske kun med den mulige meromkostning, som følger med at inseminere med kønssorteret kødkvægssæd, hvor flertallet af kalvene bliver tyre.

Selvfølgelig er det gætværk, og det ene gæt er hverken dårligere eller bedre end det andet.

De få rå tjener penge

Når udmeldingerne alligevel gør indtryk skyldes det, at kalveproducenterne over en kam ikke har tjent penge i flere år. Jovist, der er de få rå, som altid tjener penge. Også mange penge. Dem finder vi i alle sektorer.

Men for det store flertal, hvis produktionsøkonomi lægges frem i eksempelvis Business Check Slagtekalve, så svæver produktionsprisen på ét kg kalvekød foruroligende tæt på slagteriets notering. Der er flere år siden, at vi så markante, positive afvigelser mellem fremstillingspris og notering. Der har ikke været lang tid til at polstre sig for flertallet af producenterne.

De barske økonomiske udsigter blandet med natte-raneri af koblede præmier har fået flere kreditgivere til at lukke kassen i. Og vi har næppe set de sidste lukninger, desværre.

Hertil kommer de producenter, som selv kan vælge at stoppe, fordi legen ikke længere er sjov at deltage i.

Når kalveproduktion samtidig er elefanttung at slæbe i gang i forhold til likviditet, er der meget få, som har råd til at lægge ud for kalve, foder, strøelse osv. i et lille år, før pengene begynder at rulle tilbage.

Alt dette kan betyde, at dansk kalveproduktion kan falde. Og hvis ikke vilkårene ændres markant på eksportmarkedet, får mælkeproducenterne svært ved at finde aftagere til kalvene. Uden efterspørgsel falder prisen - eller forbliver lav.

Også selvom kalvene slet ikke har fortjent det, som mange også slår fast. Danske kalve er bedre end den pris, de betales med netop nu.

Hvad tror du, der vil ske? Hvordan vil du afsætte dine kalve fremover?

Peter W. Mogensen, journalist og kvægfaglig redaktør på LandbrugsAvisen, magasinet Kvæg samt Kvæg Plus.

Faktaboks

I den ugentlige klumme på Kvæg Plus, "Ugen på spidsen", sætter Peter W. Mogensen og Claus Solhøj, journalister og kvægfaglige redaktører på LandbrugsAvisen, magasinet Kvæg samt Kvæg Plus, kvægugen i perspektiv.

Klummen er udtryk for skribentens personlige synspunkt, og udtrykker ikke nødvendigvis bladhusets holdning.

Emneord PLUS

Kommentarer

Sponsoreret indhold

Sponsoreret indhold er artikler produceret af den annoncør, der er angivet i toppen af artiklen. Sponsoreret indhold er betalt af den angivne annoncør og er derfor ikke redaktionelt indhold. Hos LandbrugsAvisen følger vi de gældende retningslinjer for sponsoreret indhold fra Danske Medier, markedsføringsloven og presseetiske regler.