Er det serie fem eller superligaens landmænd, der skal have klima-tillæg?

Arla barsler med et klimatillæg på mælken. Men hvem skal det gå til, spørger ugens klummeskribent på Kvæg Plus.

I denne uge lancerede Arla en ny strategi, hvor mælkeproducenterne formentlig især lagde mærke til den nye politik for efterbetaling. Der skal fremover udbetales halvanden eurocent fordelt på to udbetalinger, hvilket er en lille luns mere end den ene eurocent, som har været garanteret i den nuværende strategi.

Personligt lagde jeg også mærke til Arlaformandens ord om, at et nyt klimatillæg til mælken er på vej. Måske vil det allerede blive implementeret næste år.

Det bliver spændende at se, hvordan et tillæg for klimafremspring skal udbetales. Skal man vælge at belønne dem, der allerede nu gør det rigtigt godt? Dem kan vi kalde Superligaspillerne. Eller skal man rette krudtet og kronerne mod serie fem, som leverer mælk med det højeste aftryk på klimaet? Skal man hæve bunden eller øge barren?

I et andelsselskab vil det formentlig vinde mest genklang, hvis alle får lidt, og det er jo også på gennemsnittets udledning, at Arla positionerer sig overfor forbrugerne. Spørgsmålet er så, om det batter tilstrækkeligt, hvis bunden hæves eller den brede masse flytter sig lidt. Nogle dage kan man få det indtryk, at kvægbruget har rasende travlt for at nå de opsatte klimamål. Andre dage virker det som om, at det er tilstrækkeligt bare at gøre lidt hele tiden og så går det nok. På nogle punkterne mangler der også værktøjer, eksempelvis de metanreducerende fodermidler eller biogas til hver enkelt landmand.

Klassisk diskussion

Diskussionen om belønning og/eller konsekvens er ikke ny i landbruget. I kvægbruget har der i tidens løb været kritik af indsatsen mod eksempelvis Salmonella Dublin, hvor nogle mener, at man godt kan sætte hårdere ind overfor de, som ikke får sygdommen saneret væk. Andre mener, at der hviler et kollektivt ansvar for at få bugt med sygdommen.

Man kan påpege det samme om celletal, hvor det økonomiske incitament i form af tillæg kan betvivles, når celletallet blot er under 200.000. Her har mindre mejerier haft held til at bringe gennemsnittet endnu længere ned ved at give en fornuftig belønning til dem, der ligger længst fremme i feltet.

Derfor ser jeg med spænding frem til, at Arla offentliggør sin model for klimatillæg. Hvem skal have og hvor meget? Og er der nogen, som slet ikke skal have?

Hvad synes du?

Giv gerne din kommentar herunder.

Peter W. Mogensen, journalist og kvægfaglig redaktør på LandbrugsAvisen, magasinet Kvæg, magasinet Kødkvæg samt Kvæg Plus.

Faktaboks

I den ugentlige klumme på Kvæg Plus, "Ugen på spidsen", sætter Peter W. Mogensen og Frederik Thalbitzer, journalister og kvægfaglige redaktører på LandbrugsAvisen, magasinerne Kvæg og Kødkvæg samt Kvæg Plus, kvægugen i perspektiv.

Klummen er udtryk for skribentens personlige synspunkt, og udtrykker ikke nødvendigvis bladhusets holdning.

Emneord PLUS

Kommentarer

Sponsoreret indhold

Sponsoreret indhold er artikler produceret af den annoncør, der er angivet i toppen af artiklen. Sponsoreret indhold er betalt af den angivne annoncør og er derfor ikke redaktionelt indhold. Hos LandbrugsAvisen følger vi de gældende retningslinjer for sponsoreret indhold fra Danske Medier, markedsføringsloven og presseetiske regler.