Estisk mælkeproducent med 1.100 køer: Højspænding om pris i ny mælkekontrakt

Af Leo Hansen - fortalt til Frederik Thalbitzer

I dag afhænger vores pris af den estiske gennemsnitspris, men vi vil gerne have en kontrakt, der er bunder op på den europæiske gennemsnitspris. Vi leverer i dag til Vallio, men har fået et tilbud fra et andet mejeri.

Ja faktisk er flere interesserede i at tegne kontrakt. 

Den estiske gennemsnitspris ligger på 90 procent af den europæisk Selvfølgelig svinger det, og når forskellen er mindst er det 95 procent af den europæiske gennemsnitspris. Hvis vi kan få 95 procent af den europæiske gennemsnitspris svarer det til 2 eurocents ekstra pr. kg.

En ting er grundprisen, noget andet er basis for fedt og protein. I dag er vores basis 4,2 procent fedt og 3,35 protein. I det andet mejeri er basis 3,70 procent fedt og 3,30 procent protein. De basistal passer måske meget godt herovre, men vi ligger højere, det vil sige nogenlunde, som man gør i Danmark.

Dermed kan vi få et par eurocents mere for mælken på tillæggene og måske også lidt ved at koble op på den europæiske gennemsnitspris. Vi leverer 13 mio. kg mælk årligt, så bare en 10-øre svarer til 1,3 mio. kr. og der kan jo godt være flere tiører i det, så jeg bruger gerne noget tid på kontraktforhandlingerne. 

Majsen er i hus

Ellers kan jeg fortælle, at vi er blevet færdige med at høste majs. Udbytterne er lidt lavere end normalt, men det er svært at se og jeg tror at kvaliteten er bedre med mere kolbemasse, end normal. 

Mit bedste bud er 9.000 FEN pr. hektar, hvilket er godt i Estland, såfremt kvaliteten er i orden. Med de mængder, der ligger i siloerne, har vi nok til hele næste år, men vi skal også have lidt ekstra, for vi kan godt risikere et år med 2.000 FEN mindre pr. hektar. Der er brug for en buffer til at balancere.

Majsen får vi analyseret i Holland hos Eurofins, for så får vi nogle analyser, vi kan sammenligne med danske analyser. De analyser, vi kan få lavet herovre, kan vi ikke bruge. 

Høsten er heldigvis gået nemt. Det har ikke været for blødt og maskinstationen er ikke kørt i stykker undervejs.  Maskinstationen har investeret i en 12-rækket snitter, selv om de var skeptiske over om den var for bred, men det er bare gået godt. 

Vi kører selv fra, så det kun koster vores eget mandskab. 

Omløbere er nu drægtige

De sidste omløbere, som jeg har fortalt om tidligere, ikke blev drægtige, da vi havde hedebølge i sommers, er ved at være drægtige. 

Den dyrlæge, vi har ansat, inseminerer selv. Sæden får vi gennem en estisk kvægavlerforening, men vi bruger udelukkende Viking-sæd. Sælgeren fra Viking er finner, men jeg snakker nu mest med Viking i Danmark, som jeg kender bedre. 

Der er et efterslæb på sundhed her, og derfor fokuserer tyrevalget mere på sundhed, end derhjemme. De estiske har næsten kun fokuseret på ydelse, og derfor er der lidt at rette op på. 

Selvfølgelig skal vi også være opmærksomme på værdistoffer i mælken, hvis de begynder at afregnet efter det i højere grad herover. 

Vinterhi

Ellers er vi ved at gå i vinterhi herovre. Efteråret er lidt koldere end i Danmark, men har nu været fint de sidste par uger. Først til nytår begynder de meget lave kuldegrader, som vi ikke er så vant til i Danmark.