EU’s mælkepris klarer sig godt - Danmark træder vande

På tværs af EU’s medlemslande hentes en betydeligt bedre mælkepris sammenlignet med seneste fem år.

Størsteparten af EU’s mælkeproducenter får i øjeblikket udbetalt en mælkepris, som er bedre end de seneste års niveau.

Det viser en opgørelse fra Europa-Kommisionen.

Den gennemsnitlige mælkepris i EU i april var således 5,6 procent højere end samme måned de seneste fem år.

Især mælkeproducenter i Slovenien, Letland og Litauen kan glæde sig over en mælkepris, som er 12-13 procent bedre end samme tidspunkt de seneste år.

For de danske landmænds vedkommende var april-afregningen tre procent bedre end samme måned sidste år. Men set over de seneste fem års pris for april, ligger Danmark gennemsnitligt set lavere. Det samme ses i lande som Storbrittanien, Polen og Finland.

Ser man på mælkeprisens udvikling siden 2016 er det værd at bemærke, at prisen har været stabil i marts og april, hvorimod den i tidligere år har været faldende i de samme måneder.

På tværs af EU’s medlemslande blev gennemsnitsprisen 2,56 kr. pr. kg i april og fremskrivningen for maj er 2,54 kr. pr. kg.

Kommentarer

Sponsoreret indhold

Sponsoreret indhold er artikler produceret af den annoncør, der er angivet i toppen af artiklen. Sponsoreret indhold er betalt af den angivne annoncør og er derfor ikke redaktionelt indhold. Hos LandbrugsAvisen følger vi de gældende retningslinjer for sponsoreret indhold fra Danske Medier, markedsføringsloven og presseetiske regler.