"Det er dybt stigmatiserende for de familier, det går ud over, og jeg kan kun beklage, at der er mennesker, der opfører sig på den måde," sagde Fødevareminister Eva Kjer Hansen torsdag aften på et møde i Billund.
Her gik hun til direkte frontalangreb mod samfundsdebattøren og landbrugskritikeren Kjeld Hansen, der har bedt om at få udleveret adresserne på de besætninger, der er ramt af MRSA.
Kjeld Hansen er fortørnet over kritikken.
"Jeg synes, at det er skamløst og uværdigt," mener Kjeld Hansen.
"Ministeren er fuldt ud bekendt med, at fem højesteretsdommere for to uger siden har gennemgået alle hendes vandrehistorier om stigmatisering og fejet dem af vejen som utroværdige. Det samme gjorde Ombudsmanden i sommeren 2014, hvor både Fødevareministeriet, Statens Serum Institut og Landbrug & Fødevarer havde fremlagt en stribe fantasifulde beretninger. Alligevel vælger ministeren at diske op med disse udokumenterede påstande," siger Kjeld Hansen.
Opdateret fredag d. 5. februar kl. 15.31: Kjeld Hansens kommentar tilføjet.
Relaterede artikler
Kommentarer