Ferme le Rocs mælk bliver til råmælksost og biogas

Græsset strækker sig bakke op og bakke ned i landskabet omkriing Le Mont-Dore 2,5 timers kørsel vest for Lyon. Dermed er landskabet også bestemmende for, at kvægbrug og mælkeproduktion præger egnen. Det har Sébastian Bony taget til sig med et lille pift.

- Det er svært at få økonomi i mælkeproduktion, så vi forarbejder selv vores mælk til den lokale ost, Saint-Nectaire, som er egnsbeskyttet, forklarer han.

Med en årlig mælkeproduktion på 1,3 millioner liter (7.250 kilo per ko per år) bliver der også 900.000 liter valle ud af det, og derfor har han og de landmænd, han samarbejder med, etableret et biogasanlæg, der forgasser valle og husdyrgødning til biogas.

- Biogassen laves til strøm, som vi både bruger selv og sælger af. Varmen bruger vi til at lave varmt vand af og vi sparer 15.000 liter brændstof på at bruge overskudsvarmen på bedriften, uddyber han.

Masser af hø

Sébastian Borny fodrer med græs og korn, plus lidt økologisk soja, når det er nødvendigt. Han foretrækker at fodre med tørt foder, og ensilage kommer kun på tale undtagelsesvist om vinteren. Ellers hedder det afgræsning og hø. Høet tørrer de selv i laden for at bevare så mange næringsstoffer som muligt.

- Når vi laver råmælksost er mælken jo ikke pasteurisret, og derfor skal vi være meget forsigtige med at slæbe svampe og bakterier ind på vores farm. Det er derfor vi foretrækker tørt foder, siger han.

Køerne malkes i en malkekarussel, og der er fire medarbejdere i sving. Det handler igen om hygiejne i top, fordi mælken ikke pasteuriseres. Tre tager sig af rengøring af patterne, mens den fjerde medarbejder holder styr på alt andet. Malkekarussellen kan malke 100 køer i timen.

Hurtig proces

Mælken går lige fra malkestalden og ind i osteriet ved siden af, hvor osteprocessen starter med det same. Mælken er hverken opvarmet eller nedkølet, men cirka 34 grader varm. Der er meget præcise regler for, hvordan osten skal laves, fordi det er en egnsost. Blandt andet skal den laves af osteløbe fra kalvemaver. Køerne skal også på græs mindst 160 dage om året.

Da det er råmælksost, er der også kontrol af hvert eneste batch af ost, som bliver analyseret for eventuelle farlige bakterier som listeria med videre, så kunderne ikke bliver syge af at spise osten.

Ost giver merværdi

Hvis mælken skulle sælges til et mejeri, ville Sébastian Bony kunne få cirka 3,15 kroner per liter. Da produktionsomkostningerne svinger fra tre til fire kroner per liter, ville det ikke være en god forretning uden, at man tæller EU-støtten med. Når han forvandler mælken til ost, der kan sælges for 130-150 kroner per kilo, er værdien af mælken pludseligt meget højere. Der går otte liter mælk til et kilo ost, så for 30 kroner mælk kan man lave et kilo ost. Selvfølgelig er der også andre omkostninger, men merprisen dækker fint merdugiften, siger han.

Osten sælges blandt andet i gårdbutikken på bedriften. Den kan dog ikke omsætte al osten, så der sælges også til supermarkeder og andre, der er interesserede i at købe.

LandbrugsAvisen har besøgt bedriften i forbindelse med den franske kvægudstilling Sommet de l’Elevage.