Forårssået vinterrug giver masser af mælk i tanken
Thomas Hjort kombinerer høj ydelse og højt optag af græs og rug i marken.

Det er den billigste mælk, man overhovedet kan producere!

Thomas Hjort kigger tilfreds på køerne, som æder løs af rugen på marken ved bedriften ved Lunde. Selv om rugen normalt sås om efteråret og avles til modenhed, fungerer den mindst ligeså godt i en forårssået version, hvor det er køerne, der sænker skærebordet.

Hos Thomas Hjort viser foderkontrollen, at køerne æder mindst 10 kg ts dagligt af rugen. Hertil kommer yderligere fem kg ts afgræsset kløvergræs.

Omkostningen til afgræsningen er etableringen af rugen i foråret, indhegning af mange mindre folde, lidt afpudsning samt daglige foldskift. Alligevel er det samlet set bedre for økonomien at afgræsse mest muligt, konkluderer Thomas Hjort.

»Det er heller ikke uden omkostninger at ensilere, lægge i stak, fodre ud og køre gylle ud bagefter«, sammenligner han.

Sikrer kløverfrihed

Når rugen har vundet stort indpas hos Thomas Hjort, skyldes det også, at rugen sikrer nogle år uden kløver, så afgræsningsmarkerne nær stalden ikke ender som kløvertrætte.

Thomas Hjort dyrker rug to år i træk. Første år sås rugen med udlæg af rajgræs, og i år to lægges nyt kløvergræsudlæg ud.

Rugen har en eksplosiv vækst, som klinger af mod slutningen af juli og starten af august. Herefter tager græsset over og tørstofoptagelsen ved afgræsning falder, lyder Thomas Hjorts erfaring.

Han pudser gerne rugen af to gange i løbet af sæsonen for at undgå buske og stængeldannelse på de planter, som skyder igennem koklatterne. Efter få dages hvile er rugen klar til afgræsning igen.

»Det er en afgrøde, som man hellere må afgræsse for tidligt end for sent. Kommer man for sent, er der også risiko for udvikling af svampe«, fortæller Thomas Hjort.

Struktur på stald

Rugens høje energiindhold gør, at Thomas Hjort med vilje fodrer med en tør græsensilage, lidt vårbyghalm samt valset havre på stald. Der skal nemlig struktur til for at undgå, at køerne bliver løse i maverne.

Han kalder det et dagligt spørgsmål om fingerspidsfornemmelse at afgøre, hvor meget køerne æder i marken og dermed, hvor meget de skal have tilbudt på stald.

»For at nå den høje optagelse på marken, skal de være sultne, når de kommer ud«, lyder det fra Thomas Hjort.

Emneord PLUS

Kommentarer

Sponsoreret indhold

Sponsoreret indhold er artikler produceret af den annoncør, der er angivet i toppen af artiklen. Sponsoreret indhold er betalt af den angivne annoncør og er derfor ikke redaktionelt indhold. Hos LandbrugsAvisen følger vi de gældende retningslinjer for sponsoreret indhold fra Danske Medier, markedsføringsloven og presseetiske regler.