Fordøjeligheden af majs er lidt lavere end de seneste år

Af Maria Falkesgaard, Kvægrådgiver, Velas/Kvægrådgivning Danmark

Den varme forsommer fik skudt majsene godt i gang, mens græsset og det forårssåede korn kæmpede mod tørken. I sensommeren kom regnen og græsset blev grønt, samtidigt blev majsene høje, men kolberne moderate. For vårbyggen kom regnen alt for sent, og halmudbyttet blev stærkt reduceret. Med denne rutsjebanetur, hvad er status så på grovfoderavlen? 

Majshøsten:

Majsen er i år mange steder kommet hjem med et merudbytte i forhold til sidste år, og der ses fyldte siloer rundt i landet. Majsens kvalitet er en smule lavere end tidligere år, dette skyldes primært, at der er den laveste fordøjelighed af det organiske stof i 5-6 år, hvilket må ses dels som en konsekvens af vejret, men også som et led i, at majsen mange steder er høstet med lavere stub for at fylde lagrene op. Den lidt dårligere majs kan være med til at flytte noget halm ud af korationen og dermed frigive noget til kviefodringen, hvor mangel på struktur og fylde kan blive en udfordring i 2024.

Figur 1 - Energiværdi i majsensilage fra 2012-2023, Kilde: Tal om Kvæg

Græshøsten:

Tidlige meldinger ser generelt ud til at ende med udbytter i græs tæt på normalt udbytteniveau. Dette varierer dog i forhold til, hvor tidligt 1. slæt er taget og dermed hvor længe 2. slæt kom til at stå i den tørre periode. Græshøsten har i år mange steder været præget af et letfordøjeligt 1. slæt med en stor andel restsukker, et meget moderat udbytte i 2. slæt og et 3. slæt som har varieret meget i kvalitet, men som gennemsnitligt har en højere energiværdi end tidligere år.

Figur 2 - Energiværdi i græsensilage fra 2021-2023 fordelt på slæt, Kilde: Tal om Kvæg

I år har 2. slæt med dets moderate fordøjelighed og proteinindhold været bedste bud på et decideret kvieslæt. Dette slæt er de fleste steder for småt til at kunne dække kviernes forbrug i en længere periode og er også mange steder overtaget af køerne for at undgå at græsdelen i rationen skulle bestå af rent 1. slæt. 

4. og 5. slæt kan ofte blive til gode koslæt, så længe der kan opnås en ordentlig forvejring, hvilket resulterer i ensilage med højt proteinindhold og en god fordøjelighed. Når 4. og 5. slæt bruges til kvierne, er det ofte årsag til overforsyning med energi eller protein, og det kræver herudover brug af ”fortyndende” fodermidler såsom halm, derfor kan det være, at der netop nu skal tænkes kreativt for at sikre, at der er halm nok til kviefodringen indtil ny høst. 

Ovenstående analyser er baseret på gennemsnitsbetragtninger for høsten 2023, og grovfoderkvaliteterne kan variere fra bedrift til bedrift. Derfor er det en god ide at lave en bedriftsspecifik overvejelse af mulighederne for fodringen af både køer og kvier frem til ny høst for bedst muligt at få fordelt grovfoderet på bedriften. 
Reducer halmforbruget:

Brug grovfoderalternativer til kvierne:

•  Helsædsensilage fra korn har ofte en moderat energiværdi og en høj fylde, derfor egner det sig godt i rationen til kvierne, dette dog med tanke på, at proteinniveauet ofte er meget lavt, og det derfor kan være nødvendigt at supplere enten med græs, proteintilskudsfoder og/eller urea. 
   

Omfordeling af halm fra strøelse til foder: 

• Kalve kan opstaldes på flis om sommeren, så længe temperaturen tillader det, og bunden kan holdes tør. 
• Goldkøer kan opstaldes på sand, så længe det er tørt i vejret. Dette hjælper også goldkøerne til at termoregulere, da en dybstrøelse uundgåeligt afgiver varme, og herudover reducerer en tør sandmåtte den mikrobielle vækst og gavner derfor yversundheden.