Forening klar med ny auktion: Bruttotrup på 60 dyr er skåret ned til 12

Dansk Limousine Forening afholder igen i år elitedyrsauktion. 12 katalognumre vil blive udbudt til salg.

Auktionsudvalget i Dansk Limousine Forening har haft travlt på det sidste. Lørdag den 23. marts afholder foreningen atter elitedyrsauktion, og udvalget har været på besøg i 24 besætninger for at besigtige 60 potentielle avlsdyr.

De er nu skåret ned til 12, som vil blive udbudt til salg på auktionen, oplyser foreningen i en pressemeddelelse.

Af de 12 katalognumre er de syv tyre, hvoraf hele seks er pollede. Derudover udbydes tre kvier og to køer. Fire af de fem hundyr er drægtige, og den ene af køerne har en kalv ved siden, så køberne både køber ko, kalv og den konstaterede drægtighed.

Tre af fem hundyr er genetisk hornede. Der er udtaget en homozygotisk polled løbekvie, som primært er udvalgt på grund af en ekstraordinær høj genomisk test for hunlige egenskaber.

Auktionen afvikles i Brørup Markeds auktionslokaler og dyrene kan besigtiges fra klokken 10. Auktionen indledes klokken 12.30.

Kommentarer

Sponsoreret indhold

Sponsoreret indhold er artikler produceret af den annoncør, der er angivet i toppen af artiklen. Sponsoreret indhold er betalt af den angivne annoncør og er derfor ikke redaktionelt indhold. Hos LandbrugsAvisen følger vi de gældende retningslinjer for sponsoreret indhold fra Danske Medier, markedsføringsloven og presseetiske regler.