Formands køer falder for salmonella - ekskursion ændrer program

Den ene af to værtsbedrifter for Grovfodereskursionen er faldet for salmonella.

Arrangørerne af den traditionsrige og velbesøgte, årlige Grovfoderekskursion har i sidste øjeblik måttet foretage en ændring i programmet.

Ekskursionen, som afholdes i morgen, bryder nemlig med traditionen ved kun at foregå på én bedrift frem for to.

Den ene af værterne, mælkeproducent og formand for L&F, Kvæg, Christian Lund, må nemlig trække sig som vært, fordi hans besætning faldt for salmonella ved en rutinemæssig tankmælksprøve. Besætningen er kommet i niveau 2 pr. 12. juni.

På baggrund af Landbrug og Fødevares regler omkring veterinær status for værtsbesætninger, er det derfor desværre ikke muligt at gennemføre de planlagte faglige sessioner om eftermiddagen på Christian Lunds bedrift, skriver arrangørerne i en mail til deltagerne på ekskursionen.

De planlagte sessioner med afsæt i Christian Lunds bedrift gennemføres i stedet hos Kim Jørgensen, Toftlundgård ved Rødding, som dermed er vært for ekskursionen hele dagen.

Flere af de centrale emner på ekskursionen er opsamling og automatisk overførsel af data fra mark til stald, faste kørespor, placeret gylle og produktionsomkostninger.

Kommentarer

Sponsoreret indhold

Sponsoreret indhold er artikler produceret af den annoncør, der er angivet i toppen af artiklen. Sponsoreret indhold er betalt af den angivne annoncør og er derfor ikke redaktionelt indhold. Hos LandbrugsAvisen følger vi de gældende retningslinjer for sponsoreret indhold fra Danske Medier, markedsføringsloven og presseetiske regler.