Gode råd om brug af kalvejakker

Lige i hælene på sommerens bekymring om varmestress hos både køer og kalve, kommer efterårets og vinterens bekymring for kulde og vådt miljø. 

En måde at hjælpe kalvene med at modstå de kolde omstændigheder er, som mange ved, brugen af kalvejakker. Alle der benytter kalvejakker til deres dyr har deres egne metoder og præferencer når det kommer til hvornår, hvordan og hvor længe. 

Til dem som ikke har prøvet det før, eller til de erfarne der måske gerne vil have lidt råd med på vejen, har netavisen Dairyherd.com samlet nogle råd/tommelfinger-regler fra internationale kalve-eksperter. 

For det første bør man lytte til sin egen krop, Winnie Ward fra Calf Star forklarer at

når vi selv begynder at gå med hættetrøjer, skal kalvene have jakker på

 

Fra dyrlæge Marissa Hake, kommer der 5 simple råd til håndteringen af jakkerne, og hvad man skal være opmærksom på. 

  •  Hvis der er rimfrost på jorden og kalven er under 21 dage, skal den have jakke på. 
  •  Put aldrig jakke på en våd kalv. Fugten fanges under jakken og afkøler kalven fremfor at holde den varm. Nyfødte kalve skal altså være helt tørre før de får jakke på.
  • Våde jakker er altid dårligt. Ligesom ovenstående gør det sig gældende at hvis jakken i sig selv er våd, eller tilsølet i gylde, vil den være med til afkøle kalven og giver ikke varme. Våde eller tilsølede jakker skal skiftes ud med en ren og tør jakke. 
  • Når de er over 21 dage gamle, bliver kalvene bedre til at regulere deres varme. Hvis vejret tillader det, og hvis kalvens helbred er iorden kan man tage jakken af der. 
  • Hvis der har været behov for at kalvene har jakker på i mere end 3 uger, skal de efterses for at sikre at stropperne ikke gnaver som følge af for stor vækst hos kalven. 


Samtidig er det godt på forhånd at være klar på hvordan det skal håndteres når temperaturerne endelig stiger igen.  

Her bør man nemlig fjerne jakkerne i løbet af dagstimerne for at undgå at kalvene sveder under dem og derfor er våde når det igen bliver koldt om natten. 

Man bør ikke vente til fravænning med at fjerne jakkerne, dette tilføre blot yderligere stress til overgangen. 

Ved at gøre som nævnt af Marissa Hake DVM, og fjerne jakkerne når kalvene begynder at kunne termoregulere selv, mens de er ved at opbygge vomfunktion men stadig får mælk, får de nemmere ved at vænne sig til forandringen. 
 

Emneord PLUS

Kommentarer

Sponsoreret indhold

Sponsoreret indhold er artikler produceret af den annoncør, der er angivet i toppen af artiklen. Sponsoreret indhold er betalt af den angivne annoncør og er derfor ikke redaktionelt indhold. Hos LandbrugsAvisen følger vi de gældende retningslinjer for sponsoreret indhold fra Danske Medier, markedsføringsloven og presseetiske regler.