Græsprotein er bolden, som kvægbrugerne bør drible videre med
Når dansk landbrug fremover skal dyrke mere græs for at lave græsprotein, bør kvægbruget tage opgaven på sig. Det er her, den største græsekspertise ligger, mener ugens klummeskribent.

Selvfølgelig. Det er da helt oplagt!

Sådan tænkte jeg, da jeg i sidste uge læste nyheden om, at dansk landbrug skal dyrke mindst 500.000 ekstra hektar græs, hvis importen af soja skal dækkes af dansk produceret græsprotein.

Og hvem i dansk landbrug har mere forstand på at dyrke græs end kvægbrugerne?

For mig er sagen helt klar: Som kvægbruger bør man se græsprotein som en spændende mulighed for at udvikle bedriften.

Har man plads i sædskiftet til mere græs, er det oplagt at byde ind med leverancer af friskt græs til de anlæg, som ventes at skyde op de kommende år. Og hvis ikke krav til afgrødesammensætning spærrer for færre afgrøder, kan indtjeningen på en hektar græs til græsprotein formentlig godt overhale de skillinger, som en vårbygmark kan kaste af sig.

Der vil med stor sandsynlighed blive stillet krav til det græs, som skal bruges til græsprotein. Både i forhold til arter, slættidspunkt og indhold af næringsstoffer. Og det er her, jeg ser kvægbrugernes erfaring, som en stor force i forhold til andre landmandskollegaer, som først skal lære græs at kende.

I kvægsektoren er vi vant til at lægge slætstrategier og forfølge dem. En sletstrategi for græsprotein-egnet græs vil formentlig ikke være så svær at forfølge.

Ydelsen er den samme

Også i forhold til at aftage det behandlede græs, hvor særligt græspulpen er interessant til kvæg, bør erhvervet være åbent. Forskerne fra Foulum har allerede undersøgt potentialet og fundet, at køernes ydelse ikke falder, selvom de får græspulp i stedet for græsensilage.

Tager vi klimaaspektet med kan det også tænkes, at græspulpen får et lavere klimaaftryk end græsensilage, fordi græspulpen er et biprodukt.

Individuel beslutning

Det hele afhænger selvfølgelig af, om man har interesse for at dyrke græs og har plads til mere af det i markplanen. Ganske væsentlig er også den geografiske placering af anlæggene til at forarbejde græsset. Det giver ingen mening at transportere græsset over lange strækninger. Så vil økonomien ikke kunne løbe rundt.

Men hvis alle disse forudsætninger er tilstede og man får muligheden, kan produktionen måske vise sig at være en fin ekstra driftsgren, som kan stabilisere bedriftens samlede økonomi.

Hvad mener du? Giv gerne dit besyv med i kommentarfeltet herunder.

Faktaboks

I den ugentlige klumme på Kvæg Plus, "Ugen på spidsen", sætter Peter W. Mogensen og Claus Solhøj, journalister og kvægfaglige redaktører på LandbrugsAvisen, magasinet Kvæg samt Kvæg Plus, kvægugen i perspektiv.

Klummen er udtryk for skribentens personlige synspunkt, og udtrykker ikke nødvendigvis bladhusets holdning.

Emneord PLUS

Kommentarer

Sponsoreret indhold

Sponsoreret indhold er artikler produceret af den annoncør, der er angivet i toppen af artiklen. Sponsoreret indhold er betalt af den angivne annoncør og er derfor ikke redaktionelt indhold. Hos LandbrugsAvisen følger vi de gældende retningslinjer for sponsoreret indhold fra Danske Medier, markedsføringsloven og presseetiske regler.