Idéjagten: Foderlade lavet om til kalveanlæg

På bedriften Kjærmark er en foderlade lavet om til kalveanlæg, hvilket har medført mindsket kalvedødelighed.

Margit Kjær driver sammen med sin mand landbruget Kjærmark, der ligger mellem Brøns og Frifeldt i Sønderjylland.

De overtog gården efter Margit Kjærs svigerforældre i 1984, hvor de dengang havde 50 køer i bindestald. 

I 2013 købte de nabogården med 100 køer samt opdræt. Dette medførte en hel del omrokering i de to kvægbesætninger, der nu i alt bestod af 200 køer. 

Alle køerne blev sendt over til parrets egen gård, mens nabogården blev bygget om. Herefter kom alle kvier fra begge gårde over på nabogården. 

Goldkøer og de små kalve blev også på den oprindelige gård. Og det var netop de små kalve, som fik et lidt anderledes hjem. Parret fik nemlig en god idé: 

"I foderladen tog vi en plansilo og lavede om til kalveanlæg"

Her bor der derfor ca. 40 små kalve. Halvdelen bor i en af de 22 enkelte bokse, hvor de går i 14 dage, indtil de bliver sat over i en af de fem fællesbokse, hvor der går seks kalve i hver. 

Derudover sparer parret også tid med en smart løsning inde i det lille kalveanlæg.

"Vi har lavet en repos oven over kalvene, hvor vi sætter bigballer op, når der bliver muget ud. Så kan man strø det hele direkte ned i boksene hver morgen, så de er tørre og rene. Det tager kun 10 minutter," forklarer Margit Kjær og fortsætter: 

"Til drikkekar har vi lavet rundløb på vandtilførsel og frostsikre rørskåle, desuden har vi hængt udluftningskanal op i laden, så luften altid er dejlig og frisk"

I følge parret har det hele  resulteret i en mindsket dødelighed blandt kalvene. 

Med sin idé deltager Margit Kjær i Idéjagten.

Har du en god idé? Så læs med nedenfor. 

Konkurrence: Vind et rejsegavekort, en CAT Phone S40 eller en CAT Phone S30

BEDRE BESKRIVELSE - STØRRE CHANCE

Vil du være med i konkurrencen, så er det eneste, du skal gøre, at sende billeder og en fyldig beskrivelse af din gode idé ind til LandbrugsAvisen. Jo flere billeder, og jo bedre du beskriver ideen, jo større er din chance for at vinde en af de flotte præmier.

Alle kan indsende ideer. Både opfinderen selv, men også andre som bare vil pege på en god idé som en ven, kollega eller måske en arbejdsgiver har fundet på.

Hver uge trækker vi lod om en ugepræmie blandt alle indsendte ideer. Ugepræmierne går til indsenderen af ideen. Ugepræmien er et par af de klassiske Caterpillar-boots.

Fredag 18. december offentliggøres den endelige vinder af konkurrencen sammen med konkurrencens nummer 2 og 3. De indsendte idéer bedømmes af en dommerkomite bestående af seks af LandbrugsAvisens erfarne fagjournalister.

Deltag i konkurrencen eller indstil en du kender her

Du kan læse mere om konkurrencereglerne her.

Faktaboks

Idéjagten

  • Beskriv din gode idé med ord og billeder, ved at udfylde formularen her.
  1. præmie: Rejsegavekort på 6.000 kr.
  2. præmie: CAT Phone S40
  3. præmie: CAT Phote S30
  • Ugepræmier i seks uger: Caterpillar boots

Kommentarer

Sponsoreret indhold

Sponsoreret indhold er artikler produceret af den annoncør, der er angivet i toppen af artiklen. Sponsoreret indhold er betalt af den angivne annoncør og er derfor ikke redaktionelt indhold. Hos LandbrugsAvisen følger vi de gældende retningslinjer for sponsoreret indhold fra Danske Medier, markedsføringsloven og presseetiske regler.