Prisen for et kilo oksekød er gået op med 25 øre i følge Danish Crowns notering. Prisen for ungtyre er uændret.
Markedet for okse- og kalvekød er stabilt. Det skriver Danish Crown i en pressemeddelelse.
Der er pæne tilførsler af slagtedyr, og afsætningen forløber tilfredsstillende. Der efterspørges især forfjerdinger af voksne kreaturer og udskæringer til produktionsformål.
Hjemmemarkedet melder om god handel med hakket kød , mens interessen for de dyre udskæringer er mere afdæmpet.
Eksporten til Sydeuropa forløber uændret. Her står salget af rygge og rygprodukter stærkest i billedet.
Kommentarer