Kamp om kalvene: Sidste prisstigning er ikke set endnu

Da 2020’erne meldte sig var noteringen for en kalv under 12 måneder på 260 kilo cirka 22 kroner. Nu to år senere ligger den syv kroner højere, svarende til en stigning på 33 procent.

Vilkårene for slagtekalveproducenter har ændret sig markant og ifølge slagtekalverådgiver Mogens Larsen, tegner markedet lyst og godt.

- Der er kamp om at få dyrene. Vi oplever, at slagterierne har solgt dem, inden de henter dem, og den sidste stigning i noteringen har vi ikke set endnu, siger han.

En del af gevinsten går op i foder, der på det seneste er steget med raketfart.

- Hvis man skal købe foder til dagspris lige nu, hænger økonomien ikke sammen, men har man en lang kontrakt, er det fantastisk godt at producere dyr, understreger han.

Balancen

Ifølge Mogens Larsen ligger balancen i økonomien omkring 2 til 2,20 kr. pr. kilo korn, men producenterne bliver meget påvirket af prissvingningerne. Det store skrækscenarie er, at der sker det samme som i 2008, hvor kornprisen på få måneder faldt til det halve.

- De er nervøse for at tegne en lang kontrakt på foder, som de hænger på, og at priserne så falder til det halve, uddyber han.

En del slagtekalveproducenter har lejet jorden ud og ikke sikret forsyning med korn.

- De er pressede, hvis de ikke har noget at bytte med. Hvis man selv producerer korn, betyder det ikke så meget at bytte det til kraftfoder, men har man ikke noget med, kan det være meget dyrt.

Mogens Larsen vurderer, at det er bedre at betale lidt for meget i en periode, og at prisen så følger markedet nedad, end at binde sig til en meget høj foderpris i længere tid. Han forventer, at foderprisen bliver væsentligt billigere fra ny høst.

Nulforretning en periode

Har man ingen foderkontrakt nu, bliver økonomien anstrengt. De næste fire måneder vil være en nulforretning.

- Jeg siger til dem, at hvis de er glade for at producere kalve, må de flytte noget af det overskud, de lavede i 2021. Man kan godt klare tre måneder uden at tjene penge, hvis det går godt efter høst. Og heldigvis har de fleste et jordtilliggende, som passer til produktionen, siger han.

Han konstaterer, at der både er producenter, der ønsker at udvide og unge landmænd, der ønsker at komme i gang med slagtekalve. De unge har det dog svært, for jo højere foderpriserne er, des større likviditet skal der til pr. kalv for at starte op.

Regn på økonomien

Det vigtigste er at regne på økonomien, understreger Mogens Larsen. Han kender en, der overvejede at stoppe med at sætte kalve ind, da krigen startede. Så lavede de et nyt budget med de aktuelle afregningspriser for kalve og foderpriser, og det viste faktisk, at hans indtjening stiger, forklarer han.

- Når man ikke kan overskue økonomien, mister man tiltroen, men det er jo lidt sjovt, at han snakkede om at stoppe, når han faktisk vil tjene mere.

Mogens Larsen glæder sig også over, at markedet for slagtekalve har ændret sig, efter at man ikke længere må slagte jerseykalve.

- Jerseykalve giver konkurrence, og det er enormt godt for os, og vi kan stille større krav til leverandørerne, og det løfter produktionen, siger han.

Jerseyproducenterne har fået godt styr på brugen af kønssorteret sæd og krydsning med kødkvæg. Det luger ud i produktionen af holsteinkalve, der ikke er krydsningskalve.

- En god jerseykrydsning er bedre end den dårlig, renracet holsteinkalv, påpeger han.