CAP-reform: Positiv forenkling, men kompensation for dyr udjævning er nødvendig

Jens Juhl Eriksen, redaktør, Landbrug & Fødevarer

Om kun godt otte måneder træder nye regler i EU’s fælles landbrugspolitik i kraft. Et bredt flertal i folketinget besluttede – som en del af Landbrugsaftalen fra oktober 2021 – hovedlinjerne for den danske implementering.

Centrale elementer er, betalingsrettighederne afskaffes, og støtten bliver ens pr hektar. Der kommer nye frivillige, grønne ordninger i form af eco schemes. 25 procent af den direkte støtte skal anvendes til de nye ordninger. Derfor er der kun knap 1.700 kroner per hektar tilbage til grundbetaling i slutningen af perioden. Folketinget har også besluttet, at der ikke indføres støttelofter i Danmark, og at småbiotoper vil være støtteberettigede i fremtiden.

EU-Kommissionen er ved at kigge på den danske plan for implementering. Der kan derfor ske ændringer i planen, før den bliver godkendt af EU-Kommissionen.

Løse ender

Med hensyn til, hvordan det udmøntes i praksis, er der i det hele taget mange løse ender. Derfor arbejder L&F i denne tid meget på at få klarhed over, hvad man som landmænd konkret har at rette sig efter.

»Der skal afklares en lang række spørgsmål om, hvilke arealer der vil være støtteberettigede og under hvilke betingelser. Der er selvfølgelig behov for, at reglerne kommer på plads og er enkle og til at forstå som landmand. De må ikke komme i sidste øjeblik, så det bliver umuligt at planlægge og disponere næste år, både med hensyn til det praktiske og det økonomiske. Vi presser på for at få Landbrugsstyrelsen til at melde ud på de her meget vigtige spørgsmål,« siger Maria Skovager Østergaard, chefkonsulent i L&F.

Hun peger på det positive i, at afskaffelsen af betalingsrettigheder vil give en stor forenkling.

»Som udgangspunkt er det en klar forenkling, og det skal det selvfølgelig også være i praksis. Så det er naturligvis noget, som vi holder Landbrugsstyrelsen hårdt op på bliver realiseret i udmøntningen,« siger Maria Skovager Østergaard, som ser stort behov for en afklaring på kravet om 4 procent udlægning til ikke-produktive arealer.

»Det er vigtigt, at landmændene får mulighed for at anvende mange forskellige typer af arealer til opfyldelse af de nye 4 procent krav, og at vi også får tilføjet læhegn til listen over muligheder i Danmark. Kan man for eksempel bruge minivådområder og §3-arealer? Den viden skal på plads snarest muligt. Ellers bliver planlægningen urimeligt svær.«

Rammes hårdt

En meget vigtig opgave er også at holde fast i løfterne i landbrugsaftalen om at kompensere de sektorer, der rammes hårdt af udjævningen af hektarstøtten. Det er særligt kvægsektoren og produktionen af stivelseskartofler og sukkerroer.

Forleden var en delegation fra L&F til møde med fødevareministeren for at understrege de store konsekvenser for kvægsektoren. Delegationen præsenterede også L&F’s forslag til at afbøde de værste konsekvenser.

»Kompensationen for udjævning rækker generelt ikke, og den rammer særligt skævt på mælkeproducenterne. De dygtigste og mest effektive får meget begrænset eller ingen gavn af bioordningen miljø- og klimavenligt græs,« siger formand for L&F Kvæg, Christian Lund.

L&F foreslår at omfordele støtten, så den er højere til kløvergræs og lavere støtte til rent græs. Der er også behov for en krisestøtteordning til de landmænd, der bliver hårdest ramt.

»Afskaffelsen af betalingsrettighederne betyder for mange en meget brat nedgang i indtjeningen. Tal fra SEGES Innovation viser, at 389 mælkeproducenter og 110 slagtekalveproducenter vil få en reduktion i deres driftsresultat på mere end 20 procent, som følge af CAP-reformen. Specielt for slagtekalveproducenterne, hvor næsten halvdelen af produktionen er på bedrifter, der står til at tabe mere end 20 procent. Derfor foreslår vi en krisestøtteordning, hvor landmænd, som har et indkomsttab på mere end 20 procent, får en kompensation på 70 procent af indkomsttabet,« forklarer Christian Lund.

Intet støtteloft

For Sektionen for Større Jordbrug har en af de store bekymringer været en mulig indførsel af et støtteloft. I sektionen er der derfor tilfredshed med, at der i den danske implementering af landbrugspolitikken ikke er indført et sådant.