Klovbeskæring: Vælg korrekt hyppighed og tidspunkt
Er du opmærksom på at få klovbeskåret nok? Som hovedregel skal en ko, der yder 12.000 kg mælk, klovbeskæres fire gange pr. laktation.

Af Rina Oldager Miehs, kvægbrugskonsulent, Syddansk Kvæg

Klovproblemer har store konsekvenser for koen og derved også landmanden.

Koen bliver negativt påvirket både velfærdsmæssigt og produktionsmæssigt. I alle økonomiske beregninger af klovproblemers betydning er der altid direkte udgifter, såsom ydelsestab på grund af tilbageholdelse af mælk og nedgang i ydelse, udgifter til dyrlæge og klovbeskærer og for tidlig udsætning af køer.

Men man skal også huske de mere skjulte omkostninger i den tabte fortjeneste, som er svær at måle. Det kan være, at andre følgesygdomme forværres af, at koen i en periode har nedsat velfærd på grund af halthed og et nedsat immunforsvar.

Sørg for godt nærmiljø og management

Den halte ko kan koste mellem 2.000-10.000 kr. og derfor kan det, alt andet lige, betale sig, at sørge for at koens nærmiljø og management er i orden. Det vil sige, gangarealer, sengebåse, opsamlingspladsen og pladsen foran foderbordet.

Der skal være styr på gødningshåndteringen i stalden, gulvet skal være så tørt som muligt.

Det er vigtigt, at sengebåsene er dimensioneret rigtig. Sengebåsene skal holdes rene og tørre. En ko har et hvilebehov på 12-14 timer pr. døgn. Derfor skal der være en ordentligt seng i sengebåsen. Hvis ikke de har en ordentligt seng er det tydeligt, at køerne får trykninger og de ligger ikke nok ned, hvilket påvirker produktionen negativt.

En meget vigtig management effekt er også regelmæssige klovbeskæringer som hjælper med at holde klovsundheden oppe.

Hvor ofte og hvordan?

Klovbeskæring skal udføres rigtigt og ikke mindst det rigtige antal gange pr. laktation.

Malkekøer skal klovbeskæres for hver 3.000 kg mælk. Det kan selvfølgelig variere lidt alt efter hvilket underlag køerne har i stalden, og hvilken overordnet sundhed der er i besætningen. Det betyder, at en ko der yder 12.000 kg mælk, skal klovbeskæres fire gange pr. laktation.

Når vi har at gøre med en meget højtydende ko, er det vigtigt, at vi også tager højde for hendes laktationsstadie og derved hendes hormonelle ændringer omkring kælvning og i opstart.

Kodødeligheden stiger - her er den vigtigste ting du kan gøreKvæg 10. juli · 14:03

Malkekøer er bedst at få klovbeskåret to måneder efter kælvning, lige før goldning og en-to gange derind imellem. Det kan fx være ved 60 dage efter kælvning og 80 dage før kælvning.

Beskæringerne ind imellem bestemmes af ydelsesniveauet, med et interval på 3.000 kg mælk. Hvis ydelsen er på 35 kg mælk pr. ko pr. dag, skal der gå ca. 85 dage imellem beskæringerne.

Bestil klovbeskæreren til at komme forbi en gang pr. måned - eller det der kan passe med det antal dyr der er praktisk), og tag de rigtige køer i stedet for at tage alle køer på én gang.

Ved at klovbeskæreren kommer i besætningen ofte giver det mulighed for at stille det anderledes an, end hvis alle køer skal igennem på samme dag. Ofte giver det en dejlig ro i besætningen, fordi køerne er vant til at se ham, og der kan undgås ydelsesfald, bare fordi klovbeskæreren har været forbi og samtlige køer er blevet dirigeret rundt.

Husk også løbende at tage kvier med, som skal kigges efter og rettes til, inden de kommer i gang med deres 1. laktation. Kvierne skal klovbeskæres i perioden imellem, at de er erklæret drægtig og indtil ca. to måneder før kælvning.

Opdatér din viden

Imellem besøgene fra klovbeskæreren er det vigtigt, at ejeren eller medarbejderne kan behandle og klovbeskære de akut halte dyr.

I Syddansk Kvæg afholder vi et praktisk klovbeskæringskursus den 1. oktober kl. 9.30-15.30. Her lærer ejer/medarbejder at kunne behandle akut halte køer hjemme på bedriften, og at vurdere hvilken skade koen har fået og derefter fastslå hvilken behandling der er nødvendig.

Se mere info på vores hjemmeside www.sd-k.dk

 

 

Emneord PLUS

Kommentarer

Sponsoreret indhold

Sponsoreret indhold er artikler produceret af den annoncør, der er angivet i toppen af artiklen. Sponsoreret indhold er betalt af den angivne annoncør og er derfor ikke redaktionelt indhold. Hos LandbrugsAvisen følger vi de gældende retningslinjer for sponsoreret indhold fra Danske Medier, markedsføringsloven og presseetiske regler.