Kvægbruget græmmer sig: Her er det store hul i regeringens klimapakke
Ugen på spidsen: Hvorfor fokusere på danske tiltag med marginal effekt på globale klimaproblemer, når det er mere effektivt at lægge pres på EU og få en ambitiøs klimapolitik til fordel for både klima og dansk landbrug, spørger ugens klummeskribent på Kvæg Plus.

Forleden lykkedes det den socialdemokratiske landbrugsordfører Simon Kollerup at forvandle tørkepakken til en ’klimapakke’ gennem veleksekveret forhandlingsarbejde i Folketinget.

Skidt for de tørkeramte landmænd, men måske godt for landmænd med lavbundsjorde med en jordfordelingsfond på 150 millioner kroner.

Simon Kollerup er en dygtig læser af det politiske spil.

Han var nemlig også hurtig til at påpege, at de manglende tiltag overfor landbruget i regeringens partikelforurenings- og klimahandlingsplanen risikerede at gøre landbruget til en politisk kastebold, hvis og når folketingsflertallet skifter.

Landbrugsandel bliver større

Det har han desværre helt ret i og det vil allerede ske i takt med, at tiltagene i klimahandlingsplanen rulles ud.

For selv om de ikke enkeltvis spås nogen større effekt og for enkelte tiltags vedkommende primært er rent beregningsmæssige, vil klimagasregnskabet langsomt forskyde sig sådan, at landbrugets andel kommer til at udgøre en stedse større andel af de samlede, ikke-regulerede udledninger.

I dag er det 20 procent, og om få år vil det nærme sig 30 procent af de tilbageværende danske klimagasudledninger.

Det vil ganske givet øge presset på landbruget. Ikke kun fordi andelen af det ikke-regulerede område vokser, men også fordi der fortsat vil være et stort behov for reelle reduktioner af klimagasudledningerne for at nå såvel EU-målene som de mere ambitiøse Paris-mål.

Regeringens udspil er nemlig fattigt på reelle reduktioner.

Solo-særregler batter ikke

Især falder det i øjnene, at det tiltag, der kunne hjælpe ikke bare dansk landbrug, men også klimaet bedst og mest, mangler helt i klimapakken.

Derfor står der 3-0 til økologerne i klimakampenKvæg Torsdag 18. oktober 2018 · 09:08

Nemlig et klart løfte om at udøve det stærkest mulige pris pres på EU for at sætte egentlige reduktionsmål og håndhæve allerede eksisterende krav til landbruget, som Danmark for længst nidkært har implementeret, men som selv store medlemslande som Tyskland fortsat bøvler med.

Danske særregler batter kun som eksempel, ikke reelt. Men danske særregler kan bare blive konsekvensen af et regeringsskifte til ’Rød stue’.

Derimod vil fælles EU-indsatser virkelig kunne flytte noget i forhold til klimaet og omsider give dansk husdyrproduktion en markant og velfortjent konkurrencefordel.

Det kommer ikke til at ske

Det står hævet over enhver tvivl, at den danske husdyrproduktion hører til blandt klodens mest klimaeffektive.

Men yderligere særregler og ekstrabyrder fra en virkelighedsfjern venstrefløj risikerer at kvæle det, der kunne være et forbillede i klimavenlig fødevareproduktion.

For selv om et stærkt reduceret globalt kødforbrug faktisk kunne løse en pæn del af klimaudfordringerne, må man også bare være realistisk og erkende, at det kommer ikke til at ske.

Vi vil se en reduktion i kødforbruget i dele af den vestlige verden, men ikke et stop og formentlig ikke engang en reduktion i det samlede globale forbrug på grund af stigende befolkningstal og øget velstand.

Ergo er der brug for inspiration til så klimavenlig husdyrproduktion som muligt. Den kan komme fra os - stimuleret af hårde EU-krav. Hvis vi altså stadig har en husdyrproduktion om få år...

Claus Solhøj, journalist og kvægfaglig redaktør på LandbrugsAvisen, magasinerne Kvæg og Kødkvæg samt Kvæg Plus.

Faktaboks

I den ugentlige klumme på Kvæg Plus, "Ugen på spidsen", sætter Peter W. Mogensen og Claus Solhøj, journalister og kvægfaglige redaktører på LandbrugsAvisen, magasinerne Kvæg og Kødkvæg samt Kvæg Plus, kvægugen i perspektiv.

Klummen er udtryk for skribentens personlige synspunkt, og udtrykker ikke nødvendigvis bladhusets holdning til omtalte emne.

Kommentarer

Sponsoreret indhold

Sponsoreret indhold er artikler produceret af den annoncør, der er angivet i toppen af artiklen. Sponsoreret indhold er betalt af den angivne annoncør og er derfor ikke redaktionelt indhold. Hos LandbrugsAvisen følger vi de gældende retningslinjer for sponsoreret indhold fra Danske Medier, markedsføringsloven og presseetiske regler.