Landmand: Hvis vi skal producere mælk om to år, skal mælkeprisen op på et højere niveau

Af Holger Hedelund Poulsen - fortalt til Peter W. Mogensen

Netop nu sidder jeg og studerer Matiff-børsens priser for majs og raps. Det er ikke opløftende læsning, når man er mælkeproducent som jeg. Der er ikke meget, som taler for faldende priser på proteinfoder den kommende tid, og når jeg ser på futures for raps i 2023 og 2024, så vil de omregnet til håndterbart foder betyde, at ét kg rapsfrø skal koste mindst fire kroner. Det vil svare til, at kg rapskage skal koste cirka 2,5 kroner. Jeg kan ikke se nogen tegn på, at foderpriserne falder tilbage til det vante og mere komfortable niveau.

Det får mig til at tænke på, at vi skal justere markplanen for de kommende år. Vi skal dyrke flere hestebønner til køerne og mere raps, som jeg kan konvertere til penge. Vi fodrer også rapsfrø til køerne, men det svarer kun til 0,1 hektar pr. ko. Det overskydende areal kan sælges, og det skal vi have mere af. For hestebønner dyrker vi 0,2 hektar pr. ko og det skal også sættes op.

I min optik må vejen til den robuste mælkeproduktion og indtjening være at avle mest muligt selv. Kan man ikke avle mere selv på egen jord, bør man søge samarbejde med kollegaer. Foderstofferne er tilsyneladende ikke interesserede i at facilitere fællesskaber, selvom man jo sagtens kunne dyrke flere hestebønner på Sjælland, som dyrene i Jylland kunne spise.

Ydelsen vil ikke stige - naturligt nok

De høje foderpriser smitter af på ydelsesudviklingen, som ikke længere har en kontinuerlig vækst. Vores egne tal viser, at vi formår at fastholde en ydelse på 11.000 kg EKM pr. ko. Køerne er kun steget ganske svagt det seneste års tid, og sådan må det naturligt nok være, når foderet bliver dyrere. Jeg tænker ikke, at de fortsat høje foderpriser giver grund til at jagte flere kg mælk. Vi skal fastholde det, vi har.

Den seneste EFK viser, at vi knapt når 16 procent råprotein i foderblandingen til køerne. Og det er nok akilleshælen, når man som jeg vil fodre med meget hjemmeavlet foder. Det er svært at drive proteinmængden op.

Til gengæld er det dog fantastisk, at vi med en måneds kortere dyrkningssæson kan høste majs med 34 procent stivelse, 32 procent tørstof og en fordøjelighed på 79 procent. Majs er sandelig blevet en helt anden afgrøde end dengang jeg startede med majs.

Mælkeprisen skal op

Overskriften på denne blog er min konklusion på baggrund af de foderpriser, jeg kigger på. Det bliver dyrere at producere mælk de kommende år. Også fordi de øvrige omkostninger stiger. Alle har efterhånden mærket, at energi er blevet dyrere. Det er håndværkere og servicemedarbejdere også. Vi har haft flere uforudsete nedbrud på vores grej i år, og det er altså blevet hundedyrt at få teknikere ud.

2021 bliver økonomisk set et fornuftigt år for mig, men hvis ikke mælkeprisen stiger noget mere, så bliver økonomien ikke sjov i de kommende år. Vi har brug for, at vores mejeri bærer de prisstigninger, som vi oplever, videre ud til forbrugerne.

Jeg siger ikke, at det bliver let for dem, men det nødvendigt, hvis vi skal overleve.