Mælkeproducent: Nu får køerne også havregryn - og de kan lide dem

Af Holger Hedelund Poulsen - fortalt til Peter W. Mogensen

Vi er begyndt at fodre køerne med havregryn. Ja den er god nok, for havregryn er det første jeg tænker på, når jeg ser de valsede havrekerner, som vi er begyndt at give køerne i malkerobotterne.

Inden havren valses, bliver den afskallet. Den proces forøger næringsværdien betydeligt og har indtil videre den bonus, at vi får et restprodukt i form af havreskaller, som kan bruges som fyldfoder til kvierne. Jeg kan indtil videre konstatere, at havreskaller kan erstatte halm 1:1.

De afskallede havrekerner har en høj næringsværdi og dermed kan vi øge energikoncentrationen til køerne. Samtidig, og det er jo ikke bevidst, så antager jeg, at køerne hellere vil spise havregryn end valset byg. Det ville jeg i hvert fald selv. Når vi ser på antallet af malkninger pr. ko, er det steget med 0,1 fra 2,85 til 2,95 i forbindelse med skiftet. Det tolker jeg indtil videre som noget positivt, for når man har så mange malkninger pr. ko, skal der meget til for at flytte det.

Ellers er der vinterpræg over stalden. Der sker ikke det helt store. Vi medvirker i et fodringsforsøg med raps, men det er alt for tidligt at konkludere på endnu.

Der ser også ud til at komme gang i eksporten af levedyr igen. Jeg har lige solgt otte lavdrægtige kvier. Det bliver godt at få lidt mere luft i stalden, når de bliver hentet.

I min sidste blog fortalte jeg om ydelsestab som følge af driftsforstyrrelser. Dem er vi heldigvis fri af og på rette spor igen.

nye planer for efterafgrøder

Jeg har netop fået færdiggjort næste års markplan. Den skulle tilpasses de nye krav til udnyttelse af husdyrgødning og udnyttelse af kvælstof fra efterafgrøder. Disse krav betyder, at vores kvælstofforbrug sænkes med 20 kg N pr. hektar.

De nye regler for efterafgrøder gav lidt hovedbrud. Vi har valgt, at vi til næste år ikke har efterafgrøder i majsen. Det gik fint med efterafgrøder i majs i år, men de tørrede væk i både 2018 og 2019, så det tør jeg ikke løbe an på.

I stedet vil vi snitte majsen så tidligt, at vi kan nå at så vinterhvede efter majs. Og vi får ikke mere vinterhvede, end de vi kan så efter majs. Vi plejer at så mere vinterhvede, men det kan ikke lade sig gøre med de nye regler. En skam, når man som jeg, bor på noget særligt, fed landbrugsjord.

Altid tidlige majssorter

At vælge tidlige majssorter er ikke nyt for mig. Jeg har altid valgt de tidlige sorter med den tilføjelse, at nogle sorter under lokale forhold godt kan opføre sig anderledes, så de måske ikke er så tidlige, som producenten anpriser. Jeg har gennem mange års arbejde med majs lært, at selvom én sort fungerer fint hos en landmand, gør den det ikke nødvendigvis hos andre.

Af årets dyrkede majssorter er der genvalg til to og en ryger ud, fordi den skuffede.

Problemstillingen med bejdsning og biostimulanter kigger jeg også på. Her på stedet er det vigtigst, at majsen er behandlet, så angreb af fugle undgås. Vi har prøvet to metoder til det i år, hvor Korit var den mest sikre.

Nogle hævder, at Korit er farligt, og de vil ikke køre med den. Vi sår selv majs og følger forskrifterne for værnemidler.