Landmand: Jeg skal ikke købe protein det næste halvandet år 

Af Filip Friis, fortalt til Frederik Thalbitzer

Året startede udfordret med majsen, men den retter sig en del, så det er meget positivt, men stadig ikke i nærheden af de 12-13.000 FEN vi har høsten i gennemsnit over de sidste tre år. Det ser ud til, at jeg får godt grovfoder ind, og jeg har endda til et helt års forbrug på lager i forvejen.

Jeg har da overvejet at lave kolbemajs, nu hvor jeg har så meget protein på lager, men jeg overvejer stadig. Vi er ikke gode til kolbemajs i Danmark. Da jeg arbejdede i udlandet, sagde vi, at hvis foderværdien af ensilage er 100 procent skal kolbemajs være 85 procent. Men herhjemme kommer vi sjældent over 60-70 procent i kolbemajs. Det er fordi, vi ikke opnår god nok kvalitet frem for kvantitet i ensilagen. Jeg synes, det vil være lidt spild ikke at få mere end de 60-70 procent ud af det. Men tager som udgangspunkt altid høj stub 70-100 cm.

Hestebønnepølse

Vi har lige lagt mere end 200 ton hestebønner i pølse med propionsyre. Jeg skal ikke ud at købe protein det næste halvandet år. Det er meget, men det er omlægningshestebønner, så jeg kan ikke sælge dem økologisk, men jeg kan selv bruge 20 procent af dem i foderet. Køerne elsker smagen af propionsyre.

Syrligheden opnår man også, hvis man wrapper halm. Jeg har ikke haft svært ved at skaffe propionsyre i år, selv om man hører, at det er et problem. Men regningen er dog stadig til at age at føle på. For når man tager løbende 18 måneder opfodring ’up front’, så kan det ses lidt på kassekreditten. 

Hestebønnerne er ensileret i pølse for at fremdriften er stor nok, når vi bruger det, så det holder sig frisk.

Jeg kunne dog godt overveje at købe nogle af de betonmoduler, som nærmest minder om legoklodser, så jeg kan lave siloer af varierende bredde. Så kan jeg lave dem smalle nok til hestebønnerne og spare pølsen. Det bliver nu ikke i år.  

Køber kun a-blanding og mineraler 

Foderet med propionsyre er normalt vigtigt i forhold til at tiltrække køerne til robotten. Alligevel er det eneste, jeg giver dem i robotten 3,5 kg indkøbt a-blanding med kun 13 procent protein. A-blanding og mineraler er det eneste, vi køber ind, ellers er vi selvforsynende. Grunden til, at vi ikke er 100 procent selvforsynende pt. er, at risikoen ved dårlig tiltrækning i robotten hurtig kan koste malkninger. 

Det er en lidt tam fornemmelse for køerne i forhold til at få rapskager og soja i blandingerne, og der mangler også lidt fedt, men økonomien er rigtig god med et restbeløb på den rigtige side af 2 kr. pr. kg EKM lige nu, hvilket svarer til +70 kr. pr. ko pr. dag. Det er fornuftigt, dog har jeg lidt ældre stalde og dermed lidt større udgifter til arbejdskraft men derimod ikke de store afskrivninger. 

Medvirkende til det gode restbeløb er selvfølgelig også at vi fodrer med friskgræs og sparer tab af energi og udgifter til ensilering og selvfølgelig en masse protein, og vi ligger tilforladeligt på mælkeydelse

Forebygger coccidiose 

Generelt går det godt med køerne. På den her årstid er vi meget opmærksomme på, at kalvene ikke får coccidiose. Det kan virkelig koste noget. Får de det, bliver de aldrig en god ko. Så vi prøver at flytte dem lidt oftere for at undgå dødbidning eller søger for et lidt mindre dyretryk i hver fold og har i det hele taget flere arealer til afgræsning her i efteråret. 

Udvider med +200 hektar næste år igen.

I år har vi høstet 400 hektar – næste år bliver det mere end 600 hektar. Planen er bl.a. 270 hektar lupiner, som jeg har haft gode erfaringer med. Jeg vil bruge egen udsæd til en del arealer, som skal bruges til foder, men jeg laver også kontrakter på fremavl på nogle af arealerne. 

Lørdag i sidste uge blev vi færdige med at så 203 hektar vinterraps. Rapsfrø er gode til foder, og vi har også kunnet aftale gode priser på en del af næste års høst til salg, så det er afdækket. 

Lige nu er jeg på udkig efter 250 bistader! Det betyder virkelig noget for udbytterne, også fordi vi har 35 hektar med rødkløverfrø. 

Hestebønnehalm 

Siden vi blev ramt af salmonella, har vi taget alle kvier hjem, og de skal på dybstrøelse i lejet stald. Det giver et stort behov for halm. Vi er gået i gang med et forsøg. Jeg har høstet 50 bigballer af hestebønnehalm. Det overraskede os ved at give 3,5 bigballe pr. hektar, dvs. på den rigtige side af 2,5 ton.

Nu må vi se, hvordan det duer som strøelse. Jeg allerede haybustet et par stykker, det virker til, at det kan erstatte dyrt indkøbte udtørringsmidler. Jeg har lavet et nyt mix. Hvedehalm 50 procent, foderkridt 25 procent, knuste halmpiller 10 procent og det nye 15 procent hestebønnehalm.

Sidste celletal var 70.000 så tilforladeligt taget i betragtning, at vi har malkerobotter.

Godt efterår derude!