Til vinter skal køerne have hestebønne-pølse

Af Filip Friis, fortalt til Frederik Thalbitzer

Det går rigtig godt med køerne lige nu, og vi er ved at forberede høsten, så vi kan få dækket vores proteinbehov næste år. Jeg har lagt en ny lagerstrategi. Vi høster hestebønnerne tidligt, så vi kan få sået raps bagefter.

Planen er at høste sidst i august og så crimpe hestebønnerne og tilsætte 10 liter propionsyre pr. ton afhængig af vandprocenten. Jeg forventer, den vil ligge på 18-25 procent. Jeg har bestilt en ”pølse”, som det skal opbevares i. Vi har ikke køer nok til at lægge hestebønnerne i stak. I en pølse vil fremdriften være stor nok, til, at foderet kan holde sig.

Selv i en pølse er der 3 ton pr. meter, så det kræver også et vist forbrug, men det er fint. 10 kg hestebønne svarer til ca. 4 kg soja og 6 kg korn.

Vi har de seneste tre år høstet mellem 4.200-4.500 kg pr. hektar i hestebønner. Det ærgrer mig lidt, at vi ikke har kunne få det længere op. Godt nok har vi sandjord, men afgrøderne har ikke manglet vand overhovedet.

Med det udbytteniveau forventer jeg at høste 200 ton, og kostprisen er 3,80 kr. pr. kg, inkl. syre og indpakning. så der vil ligge hestebønner for 700.-800.000 kr. Derfor er det vigtigt at gøre tingene rigtigt, for det er mange penge. Heldigvis er det også nok til mere end et års forbrug med et nuværende ko-antal. 

Bedre styr på ureatal

Vi er kørt lidt ned i græs i stalden lige nu. Før gav vi 1,5 læs friskgræs om dagen, men nu bliver det ét læs om dagen. Til gengæld laver vi lidt fuldfoder med grønrug, majs og korn.

Jeg er ret godt tilfreds med resultatet i forhold til, at det er en low cost blanding. Vi har i hvert fald haft lettere ved at styre vores ureatal i år sammenlignet med sidste år, hvor det var lidt bøvlet indtil oktober.

Mange kælvninger starter nu

De næste måneder har vi 70 kælvninger ud af 125 årligt. Så vi har et højt gennemsnit på laktation dage pt.

Det er faktisk ikke så dumt på den her årstid, hvor fordøjeligheden er lidt tung i græsset på grund af blomstringen af kløveren. Jeg har da overvejet sæsonkælvninger, fordi det er praktisk. Det er det så alligevel ikke helt, når man har robotter, så jeg overvejede to sæsonkælvninger, forår og efterår. Men jeg er kommet til den slutning, at når man har malkerobotter, skal der være et jævnt flow af malkninger hen over året.

Udenlandsk elev skal på kost og logi

Vi har lige ansat en ny elev fra udlandet. Jeg har gode erfaringer med udenlandske elever og har selv arbejdet en del i udlandet. Fordelen er, at de tit er fem år ældre og har noget mere teoretisk uddannelse, end hvis man får en dansk. Søger man en dansk elev får man en på omkring18 år, der skal brænde hornene af, men det er jo ikke det, vi har brug for. Landbrug er blevet en stor forretning, og vi har brug for høj kvalitet.

Vi glæder os til hun kommer fra Brasilien om 6 uger.

Her på gården, kører vi lidt gammeldags. Eleven bor i stuehuset sammen med os og er en del af familien.

Eleven er også med til juleaften hos mine forældre. I landboforeningen kunne de næste ikke huske, hvordan man regner lønnen ud med den konstruktion, for det har de ikke se i mange år. Det er mange år siden, at det var det normale.

Fluestik

I år har vi været meget obs på fluestik, som vi døjede med sidste år. Da var der på et tidspunkt 25 procent af goldkøerne som blev ramt på 1-2 uger. Derfor var vi tidligt på den i år med at snakke med dyrlægen.
Køerne får nu et pour-on-middel, spotinor, hver 4. uge.

Jeg har lidt på fornemmelsen, at det bare sender fluerne videre til det næste dyr, så nu er løbekvierne angrebet og skal også behandles. Men efterhånden, som vi får behandlet alle vores dyr, må fluerne da flyve over til naboen, tænker jeg.

Vi har også mange svaler. De er meget velkomne, for jeg har hørt, at hver familie æder mange hundrede tusinde insekter, så det er jo rigtig godt.

Feder krydsningskalve

Jeg har før fortalt om, at jeg fik salmonella. Derfor er der jo lavet en handlingsplan, som betyder, at jeg skal aflive alle tyrekalve. Det er jeg blevet rigtig træt af, for det er gode, sunde krydsningskalve, og ødelægger arbejdsmoralen at aflive dem. Derfor laver jeg nu ammetanter af slagtekøerne og sætter kalvene ud på marken med ammetanterne. Til nytår vil der være en 45 stykker. Der er ikke penge i det, men efter at noteringen er steget lidt, bliver det nok en nulløsning.

Der er selvfølgelig den udfordring, at de ikke skal hjem igen, så de kommer hen i en stald helt for sig selv. Jeg har så måttet købe en vogn til at flytte dem med, hvor jeg før samarbejdede med en nabo. Det er en lidt dyr løsning, men hvis jeg venter, vil det blive endnu dyrere, fordi der fra nytår er krav om dobbeltbremser på sådanne vogne, så de bliver endnu dyrere.