Landmand: Kartoffelpulp giver billige cellevægge

Artiklen blev udgivet i Magasinet Kvæg i oktober 2020. 

Hvad der i 2018 blot var en hurtig beslutning for at sikre tilstrækkeligt med foder, har vist sig at være en så god succes, som ikke skal ændres foreløbigt.

Sådan lyder Morten og Jens Frode Iversens dom over kartoffelpulp, som de har fodret med i efterårs- og de tidlige vintermåneder siden 2018.

»Vi vidste ikke meget om kartoffelpulp tilbage i 2018. Vi havde set det og tænkte, at det var noget snask, men køerne kan altså godt malke på det«, konstaterer Morten Iversen.

Billige cellevægge

Kartoffelpulpen aftages fra kartoffelmelsfabrikken i Karup, og den første pulp leveres i begyndelsen af september.

Jens Frode og Morten Iversen modtager det sidste læs på bedriften ved Grundvad syd for Viborg i begyndelsen af december.

Når kartoffelpulpen sættes på foderplanen, skubber det roepiller og totredjedele af kornet ud. Fordelingen mellem soja og raps justeres også.
Kartoffelpulpen bidrager mest af alt med cellevægge til foderplanen, og Morten Iversen er tilfreds med, at leveringen af den friske pulp strækker sig over flere måneder, så køerne mærker mindst muligt til, at der sker foderskift.

»Når vi får det første pulp, introducerer jeg det gradvist med en skovlfuld hver dag. Vi ser ikke rigtig nogen tegn på, at køerne er mærket af at skifte foder«, fortæller Morten Iversen.

Ganske som far og søn forventede det, er der tale om et særdeles vådt fodermiddel.

Tørstofprocenten sniger sig sjældent over 15, men det betyder til gengæld, at det ikke er nødvendigt at tilføre vand til fuldfoderet.

Aktuelt får de 120 køer hver 18,5 kg frisk pulp hver dag.

Attraktivt: Kartoffelpulp er en interessant erstatning for roepiller og flere kornprodukter. Samtidig er det også et oplagt fodermiddel, når der mangler grovfoder.
Foto: John Berg Christensen.

Fokus på opbevaring

Det første læs pulp lægges udenfor, men de følgende læs lægges under tag.

Ifølge Morten Iversen har pulpen en god holdbarhed, og leveres det sidste pulp omkring 10. december, kan det godt holde sig måneden ud.

Morten og Jens Frode Iversen har ikke prøvet at ensilere pulpen.

»For os er det mest af alt et billigt biprodukt. Vi bor kun ca. 15 km fra fabrikken, så det er let at få det leveret. Vi giver ikke ret meget for det«, siger Morten Iversen med henvisning til, at prisen på pulpen afhænger af transporten og de mængder, man tegner kontrakt på.

I år har Jens Frode og Morten Iversen tegnet kontrakt på 300 ton pulp.

Kontrakten tegnes i foråret og kan i sagens natur derfor godt blive justeret i efteråret, når fabrikken kender den endelige mængde af indleverede kartofler.

Kartoffelpulp er billig kilde til flere værdistoffer i mælken

Kartoffelpulp er et attraktivt fodermiddel til køer grundet prisen og de positive effekter på vommiljøet og mælkeproduktionen.

Det mener kvægrådgiver Mie Riis, KvægrådgivningDanmark.

Pulpens indhold af NDF er højere end kolbemajs og korn og minder mere om roepiller.

Den potentielt, nedbrydelige mængde NDF er høj - højere end andre kornprodukter.

Da NDF giver eddikesyre, vil fedtsyntesen i yveret stige, og det kommer til udtryk i form af en højere fedtprocent i mælken, forklarer Mie Riis.

Hun tilføjer, at proteinprocenten også følger med op, når fedtprocenten stiger.

Kilde til bypass stivelse

En anden attraktiv fordel ved kartoffelpulp er stivelsesindholdet.

Afhængig af fabrikkens presseteknik kan der være mellem 15 og 30 procent reststivelse i kartoffelpulp.

Stivelsen har en meget begrænset nedbrydning i vommen og fungerer derfor som bypass stivelse.

»Da stivelsen først nedbrydes i tarmen, kan man godt fodre med betydelige mængder korn, når man fodrer med pulp,« fortæller Mie Riis.

At stivelsen er bypass har ydermere den positive effekt, at det giver øget mælkeproduktion.

Ikke til goldkøer

Pulpens pris varierer fra fabrik til fabrik og af hænger også af omkostningerne til transport.

Alligevel er pulpens pris attraktiv, når det kan skubbe roepiller og/eller kornprodukter ud af rationen.

Skal man pege på mindre god egenskab ved pulp, er det et højt indhold af kalium.

Skal der pulp i rationen må, der ikke være underforsyning med magnesium, da man ellers kan risikere tilfælde af græsforgiftning.

»Det høje kaliumindhold medfører også en høj CABværdi.

Derfor er kartoffelpulp ikke et fodermiddel til goldkøer «, slår Mie Riis fast.

Kartoffelpulp er et vådt fodermiddel, og derfor er det oftest tørstofprocenten i den samlede ration, som sætter en begrænsning for, hvor store mængder pulp der kan fodres med.

Generelt fungerer kartoffelpulp godt i rationerne og giver en sund vom hos køerne.

Mie Riis ser kartoffelpulp som en interessant erstatning for roepiller og kornprodukter, men også som et attraktivt fodermiddel når der mangler grovfoder.