Mælkeproducent: Efterafgrøden er striglet ned i majsen
Blog fra malkebedriften: Kvægbrug på lerede bakker kræver fleksibilitet i slættidspunkt og vanskeliggør radrensning.

Af Holger Hedelund Poulsen - fortalt til Frederik Thalbitzer 

Det er to uger siden, vi ensilerede, og det har stort set givet normalt udbytte, selv om jeg synes, det var længe om at komme i gang. Kvaliteten er fin, og udbyttet er 3.500 FE pr. hektar i gennemsnit af alle slætmarker og marker, hvor vi har taget slæt, men nu vil afgræsse.

I afgræsningsmarkerne bruger vi blanding 21 fordi der er timote i. Den er god at have med om efteråret. Der kommer ikke så let rust i, så markerne bliver ved med at være gode. Køerne gider ikke æde græsset, hvis der kommer rust.

De rene slætmarker er blanding 35, som er en superfordøjelig slætblanding med rajgræs og hvidkløver. Den har mere elastik i slættidspunktet, uden at det går ud over kvaliteten. Vi kan nemt komme ud for, at vi ikke kan køre i en regnperiode, fordi vi har bakker og lerjord og er bange for at lave markskader, så fleksibiliteten i slættidspunktet er vigtig for os.

Til de marker, hvor vi både tager slæt og afgræsser, blander vi blanding 21 og 35, så vi får lidt af fordelen fra hver blanding, men især for at få timote med i markerne.

Efterafgrøden sået

De seneste dage har vi sået efterafgrøde ud i majsen. Vi skal have en del efterafgrøder i år. Vi strigler græsfrøene i jorden. Her på gården har vi svært ved at radrense, og det er igen på grund af bakker, der giver sidehæld. Det går dog fint an at strigle på langs i majsen til den er 20-25 cm høj, og så har vi en frøsåkasse på striglen, der blæser frøene ud. Dog kan det give problemer, hvis der er store græstørv.

Metoden virker de fleste år. Sidste år virkede det dog ikke lige godt alle steder, fordi det blev for tørt, efter vi striglede efterafgrødegræsset ud.

Vi kan ikke bare så efterafgrøden sammen med majsen. Der er brug for at majsen får et forspring, så græsset ikke bliver for stort. Desuden skal vi jo ukrudtsbekæmpe majsen, før græsset spirer frem. Omvendt skal græsset nå at have lidt lys og luft, inden majsen stikker af og lukker rækkerne.

Bejdsning mod råger

I år har vi gjort erfaringer med bejdsning af majs mod råger med Korit. Det skulle være det bedste, og det virker egentlig også godt, bare frøene kommer dybt nok i jorden. Der hvor der har været lerpletter, og frøene ikke er kommet dybt i jorden, æder rågerne frøene alligevel, selv om de er bejdsede.

Køer på græs – ingen nedgang i ydelsen

En godt ting for os i år er, at vi har kunnet lukke køerne på græs uden fald i malkefrekvensen og mælkeydelsen. Normalt falder begge dele lidt.

Det eneste, der er faldet lidt, er fedtprocenten.

Jeg tænker, at når ydelsen plejer at falde, er det fordi fodersammensætningen ændrer dig, samtidig med, at temperaturen stiger.

Når det er gået så godt, som det er i år, tænker jeg, at det måske skyldes, at afgræsningsmarkerne er så tæt på stalden, så køerne ikke skal gå ret langt. Malkefrekvensen er 2,9 gange om dagen i gennemsnit.

Lave priser

I sidste uge solgte vi en gammel ko. 1.600 kr. fik vi for den. Det svarer jo nærmest til, hvad man får for en gris, og det er jo en virkelig latterlig pris.

De lave kødpriser betyder, at det også er svært at afsætte tyrekalve. Jerseykalve kan først sælges, når de er tre måneder, og den foderomkostning, det giver, er svær at holde hjemme. Jeg tror det rammer jersey mest, fordi de er så små.

Situationen bliver lidt bedre for os om et halvt års tid, fordi vi nu bruger kønssorteret jerseysæd. Det er kvierne og de bedste køer, der bliver insemineret med kønssorteret sæd. Resten bliver insemineret med kødkvæg. Resten af kalvene vil derfor være krydsningskalve, der er lettere at afsætte.

Corona bremsede salg

I øvrigt kører vi med forlænget kælvningsinterval, så vi får færre kalve, end vi ellers ville have fået.

Vi sælger også en del renracede kælvekvier. Som situationen er, får vi en masse kalve til efteråret. Det har hobet sig op. Derfor skal jeg faktisk til at booke afsætning af disse snart. Vi her ikke solgt mange renracede dyr under coronakrisen, men det er så småt begyndt igen.

Ellers kan jeg nævne, at vi har fået asfalteret et par køresiloer og 300 meter privat vej. Nu er det en fornøjelse at køre – vi har kommunens bedste asfaltvej lige nu.

Igen handler det om det bakkede terræn – det gør det svært at have grusveje, for så snart det har regnet, har gruset flyttet sig, og så skal man ud at rette grus af. Asfaltvejen trængte til ny asfalt, for når først, der er revner og sprækker, siver vandet ned og vejen bliver ustabil.

Det er bestemt pengene værd med asfalt, for det holder i 20 år.

Faktaboks

Holger Hedelund Poulsen

  • Ejer Møllegård ved Skanderborg. Blogger til Kvæg Plus
  • Har drevet bedriften i 47 år. Stort fokus på hjemmedyrket foder og at mindske klimabelastningen.
  • Til bedriften hører Danmarks højeste punkt, Møllehøj på 171 meter
  • 190 jersey-køer plus opdræt, alle dyr går på dybstrøelse
  • Gennemsnitlig ydelse pr. ko: ca. 11.000 kg EKM
  • Tre DeLaval malkerobotter, leverer non-gmo mælk til Arla
  • 270 hektar stærkt kuperet jord, hvoraf 130 er ejet: Majs, slætgræs og græsmark på 100 hektar, vinterhvede, vinterbyg, vårbyg, hestebønner og vinterraps
  • To ansatte, en elev og en fastansat

Emneord PLUS

Kommentarer

Sponsoreret indhold

Sponsoreret indhold er artikler produceret af den annoncør, der er angivet i toppen af artiklen. Sponsoreret indhold er betalt af den angivne annoncør og er derfor ikke redaktionelt indhold. Hos LandbrugsAvisen følger vi de gældende retningslinjer for sponsoreret indhold fra Danske Medier, markedsføringsloven og presseetiske regler.